Ja, Ostapenko var god derude på Lenglen. Lad os kigge lidt på slutspillet i French Open og på de unge spillere der stormer frem, og hvad der er sket de sidste år. (Artiklen er baseret på et blog indlæg af Colt13 på WTA BAckspin)

Vi vil se enten noget usædvanligt eller noget der ikke er sket før med hensyn til Bacsinszky eller Ostapenko. Timea er # 30, som vil gøre hende til den lavest seedede finalist nogensinde i French Open, og sandsynligvis ved alle slam turneringer. Serena var kun # 28, da hun nåede US Open-finalen i 2011. Jelena vil være den første useedede kvinde til at nå finalen siden Mima Jausovec tabte til Chris Evert i 1983.

Statistik fra dag 6 – Antallet af kvartfinale-deltagere med en Junior Slam-titel.

Det ser ud til at juniorerne bliver et større og større kvalitetsbarometer for hver dag der går. Venus og Serena Williams spillede ikke junior turneringer ved grand slam, men en generation efter dem synes at gøre en forskel. Her er et kig på juniorerne

Kvartfinalist med slam titel
Wozniacki-2006 Wimbledon
Halep-2008 French Open
Mladenovic-2009 French Open
Pliskova-2010 Australian Open
Svitolina-2010 French Open
Ostapenko-2014 Wimbledon
Bacsinszky og Garcia-har ingen junior slamtitel

WTA Titler pr. år – blandt dem der var junior slam mestre
2012-19
2013-22
2014-13
2015-17
2016-17
2017-12- med 1/2 sæson tilbage

En anden ting at se på er året og den højest rangerede spiller fra det år. Som du vil se, er jeg gået 20 år tilbage. Og selvom de sidste par ikke er brudt igennem endnu, er de stadig værd at notere.

År junior slam blev vundet – den højest rangerede spiller – karrierens højeste rangering
1997-Justine Henin-1
1998-Nadia Petrova-3
1999-Iroda Tulyaganova/Virginie Razzano-16
2000-Virginie Razzano-16
2001-Jelena Jankovic-1
2002-Maria Kirilenko-10
2003-Kirsten Flipkens-13
2004-Shahar Pe’er-11
2005-Victoria Azarenka-1
2006-Caroline Wozniacki-1
2007-Alize Cornet-11
2008-Simona Halep-2
2009-Kristina Mladenovic-14
2010-Ka.Pliskova-3
2011-Ashleigh Barty-76
2012-Genie Bouchard-5
2013-Belinda Bencic-7
2014-Daria Kasatkina-24
2015-Dalma Galfi-160
2016-Kayla Day-143

Som sædvanlig er der et par bemærkninger. Pavlyuchenkova vandt 3 slams over en 2 års periode, men er kun den 4. højeste i den periode, da Wozniacki, A.Radwanska og Cornet var højere.

Hvis du tror, ​​at Pliskova-tvillingerne er specielle ved at begge vandt en juniorslam i 2010 (Australian Open og Wimbledon), så husk at både Aga og Ula Radwanska også vandt (Wimbledon 2005 og 2007). Og for at gå old school, så vandt de 3 Maleeva søstre, der var på toppen i midt 80’erne 5 gange.

Den anden ting at bemærke er manglen på asiatisk indflydelse. Selvom Noppawan Lertcheewakarn (Thailand) vandt Wimbledon i 2009 og Angelique Widjaja (Indonesien) vandt Wimbledon 2001, har de ikke betydet meget. Men det kan ændre sig, da Kina, Taipei og Japan havde piger i årets turnering. Det var også tilfældet for andre ikke-traditionelle lande som Chile, Indien, Finland, Mexico og Slovenien.

Junior slams bliver en nyttigt kvalitetsmåler for WTA touren.