KB Sommer Cup bød på det bedste hos både juniorer og seniorer. Gårsdagens ungdomsfinaler giver håb om en stærk fremtid for dansk tennis, for der blev vist flot spil og masser af kampvilje, ligesom det var tilfældet blandt nogle af landets bedste seniorspillere.

I damernes række mødtes de topseedede spillere, Karen Barritza, Birkerød og Anastasia Yakimova, Fruens Bøge. Og her blev der vist tennis fra øverste hylde. Første sæt var langt og jævnbyrdigt. Karen brød først og bragte sig på 4-1, men Anastasia kom tilbage og sættet måtte afgøres i en tiebreak som Anastasia vandt med 7-5. Andet sæt satte Karen sig på med 6-1 og så skulle der et tredje sæt til at afgøre duellen, og til trods for at Karen kom så stærkt ud af andet sæt, så overtog Anastasia helt den styrende rolle og vandt sættet med 6-0.
Foto viser vinderen af damernes række, Anastasia Yakimova, Fruens Bøge

Hos herrerne stod favoritten og førsteseedede August Holmgren, Gentofte, overfor hjemmeklubbens Johannes Ingildsen, som var seedet to. Sidst de to mødte hinanden blev det til en meget klar sejr til August, men det var tydeligt at Johannes ville det anderledes denne gang. En jævnbyrdig start i første sæt endte dog alligevel med sættet til August med 6-2. Andet sæt bølgede mere frem og tilbage men August havde ligesom overtaget og opgøret sluttede da Gentofte-spilleren vandt andet sæt med 7-5.

Lørdagens finaler:
U12 HS Kat. G: Gabriel Maciel Araujo Pyndt, KB [1] – Andreas Philip Cort Maleeva Hansen, Gentofte [2] 7-5 7-6(4)
U12 DS Kat. G: Sophia Tølbøl Bergqvist, KB [4] – Victoria Flintholm, Fruens Bøge [2] 6-4 2-6 6-4
U14 HS Kat. G: Christoffer Thielsen, KB [5] – Amir Albeg, Lyngby [3] 6-0 6-2
U14 DS Kat. G: Sarah Suljadzic [2] – Emma Louise La Cour Asboe 6-2 6-2
U18 HS Kat. G: Asger Emil Ildor, Lyngby [3] – Lukas Goldstein Wendelboe, KB [4] 7-5 4-6 7-6(3)
Senior HS Kat. 2: Jacob Strabo, HRT [3] – Andreas Fürst, HIK 6-2 6-2
Senior DS Kat. G: Anastasia Yakimova, Fruens Bøge [2] – Karen Barritza, Birkerød [1] 7-5 1-6 6-0
Senior HS Kat. G: August Holmgren, Gentofte [1] – Johannes Ingildsen, KB [2] 6-2 7-5