Både Christian Sigsgaard og Holger Rune havde muligheder for sejr i førstedagens singler, men begge singler endte med 3-sæts sejre til Tyrkiet

På førstedagen ved Davis Cup opgøret i Group II Europe/Africa mellem Danmark og Tyrkiet i Vejlby-Risskov hallen var mulighederne til stede for dansk 2-0 føring.

I det første opgør var det små tilfældigheder, der hindrede at Christian Sigsgaard kunne have bragt Danmark foran efter 2 sæt mod Cem Ilkel, men efter 2 tætte sæt, som begge blev afgjort i tiebreak, fik Ilkel overtaget og vandt i 3 sæt.

I den anden kamp mod Altug Celikbilek fik Holger Vitus Nødskov Rune tilsyneladende et solidt overtag efter 4-6 i 1. sæt, da han vandt sættet 6-1 og bragte sig foran med et break i 3. sæt, mens han fortsat havde overtaget i spillet, og han var på vinderkurs, indtil Celikbilek brød tilbage, og i den afgørende tiebreak sluttede han med et serve-es, som sikrede tyrkisk 2-0 føring.

R1: Christian Sigsgaard vs. (260) Cem Ilkel 6-7(4), 7-6(2), 2-6

Davis Cup
Foto: Georg Beyer Clausen

Sigsgaard (Sigs) indledte kampen med gode server, som sikrede 1-0 føring efter 40-15.
Ilkel kom derefter bagud 0-15, da han blev passeret ved nettet med med en velplaceret longline vinder, og han kom under yderligere pres ved 0-30 og senere 30-40, hvor en duel endte med tyrkisk fejl, og kampens første danske break var en realitet.

Sigs kom dog selv under pres i sit serveparti ved 0-30 på grund af en fejl efter en kort i nettet, og det blev 15-40, da en længere slagudveksling endte med endnu en dansk fejl. Efter en servevinder til 30-40, fik Ilkel hjælp af en dansk netruller, og han brød derved straks tilbage til 1-2, og efter et serveparti med præcise 1. server fik Ilkel udlignet til 2-2.

Det næste danske serveparti blev afsluttet med et es efter dobbeltfejl ved 40-0 til 3-2, hvorefter Ilkel udlignede til 3-3 efter 40-15.

I den første duel i Sigs’ næste serveparti blev Ilkel konstant presset med danskerens enhåndsbaghånd, som til sidste fremtvang fejll, og Sigs fulgte op med et par gode server til 40-0, men Ilkel fik reduceret til 40-30, inden enhåndsbaghånden igen lynede og fremtvang tyrkisk fejl til 4-3.

Efter 30-0 i Ilkels serv fik Sigs udlignet til 30-30 efter tyrkisk dobbeltfejl og en fremtvunget fejl på en sublim returnering, og der blev derefter dansk break-mulighed, som Ilkel dog afværgede, og han udlignede i stedet til 4-4 med et serve-es.

Efter et sikkert dansk serveparti til 5-4 var presset igen på Ilkel, som dog udlignede til 5-5 med et rent serveparti.
En fremprovokeret tyrkisk fejl efter pres fra enhåndsbaghånden efterfulgt af en servevinder til 40-15 og en tyrkisk fejl til 6-5, blev Ilkel derefter for alvor sat under pres i sit næste serveparti, da han kom bagud 0-30 efter 2 bolde i nettet.
2 gode server bragte dog balance ved 30-30, hvorefter en dansk baghånd blev en anelse for lang, så det blev tyrkisk fordel i stedet for dansk sætbold, men Ilkel udnyttede ikke de 2 første fordele, men i 3. forsøg fik han alligevel udlignet til 6-6.

Sættet skulle derfor afgøres i tiebreak, som blev indledt med dansk dobbeltfejl, fulgt op af en følt tyrkisk stopbold til 2-0, men med en glimrende servereturnering med den velfungerende danske enhåndsbaghånd blev mini-break’et taget tilbage, og Sigs holdt derefter begge sine server til 3-2.
Et tyrkisk forsøg på en vinder blev for lang, hvilket betød dansk mini-break ved sidebytte til 4-2.
En heldig netruller hjalp Ilkel med at tage mini-break’et tilbage ved 4-4, og efter en sjælden fejl med baghånden blev det tyrkisk minibreak, og kort efter var stillingen 6-4, hvorefter Ilkel sikrede sættet, da Sigs returnerede serven i nettet.

Christian Sigsgaard
Foto: Morten Olsen/Dansk Tennis Forbund

Ilkel afsluttede sit første serveparti i 2. sæt med 2 servevindere, hvorefter Sigs udlignede til 1-1, da han afsluttede sit serveparti med et passerslag ved nettet og en efterfølgende servevinder.

En tyrkiske dobbeltfejl og en fremtvunget fejl på en dansk servereturnering samt en tyrkisk bold i nettet betød 0-40 og 3 danske break-muligheder.
Ilkel afværgede de 2 første, men da den næste slagudveksling sluttede med tyrkisk fejl, var dansk break til 2-1 en realitet, hvilket fremkaldte kommentaren “Godt spillet, Krølle” fra den danske bænk.

Sigs var godt på vej til at konsolidere sit break, da han førte 40-0 i egen serv, men Ilkel fik udlignet, og Sigs fik heller ikke udnyttet den næste fordel efter et es, og endnu en fordel blev misbrugt, hvorefter det blev tyrkisk break-mulighed, da en returnering – som de fleste så ude – ramte det yderste af baglinjen.
Breakbolden blev afværget, da Sigs efter en slagudveksling gik til nettet og afgjorde pointet, og på den næste danske fordel lykkedes det efter endnu en længere slagudveksling omsider at bevare forspringet til 3-1.

Herefter blev det Ilkels tur til at sætte en 40-0 føring over styr i egen serv, men en forhåndsvinder sørgede for endnu en tyrkisk fordel, der sikrede pointet til 2-3 efter fejl fra Sigs’ baghånd.

I det næste danske serveparti var Sigs bagud både 0-15 og 15-30, men en forhånds-vinder og en dyb baghånd, som Ilkel returnerede for langt, sikrede fortsat føring 4-2.
I stedet kom Ilkel under pres, da han sendte bolden for langt til 0-30, men en dansk forhånd forbi sidelinjen og en returnering i nettet og en tyrkisk servevinder sørgede for, at Ilkel bevarede kontakten ved 4-3.

Efter 0-30 i egen serv fik Sigs udlignet til 30-30, hvorefter et tyrkisk lob gav mulighed for at bryde tilbage, men Sigs afværgede faren, og han havde derefter selv fordel efter en servevinder, men et par efterfølgende danske fejl betød ny break-mulighed, som Ilkel udnyttede og udlignede til 4-4.

Ilkel bragte sig derefter på vinderkurs efter et rent parti til 5-4, men Sigs bevarede  koncentrationen og holdt serven rent til 5-5.

I ilkels næste parti fik Sigs vendt 30-0 til 30-30 efter et par sublime bolde, og da Ilkel sendte en meget presset dansk returnering i nettet, var der pludselig dansk break-mulighed, som Ilkel selv fuldendte med dobbeltfejl, hvorefter Sigs kunne serve for sættet.

En oplagt vindermulighed i nettet og et par efterfølgende fejl til 15-40 gav Ilkel 2 muligheder for at bryde tilbage, men Sigs afværgede dem begge efter et par længere dueller.
En tyrkisk vinder, som ifølge den danske holdkaptajn var ude, betød endnu en breakmulighed, som ligeledes blev afværget, men efter endnu en slagudveksling, sendte Sigs bolden i nettet til en ny tyrkisk break-chance, som dog blev afværget med et es.

En forhånd over baglinjen betød atter tyrkisk break-mulighed, som blev udnyttet, da Sigs blev presset til fejl på endnu en bold, som mange mente var for lang, og dermed måtte også 2. sæt afgøres i tiebreak.

Det første mini-break var i Ilkels serv, da han på vej frem sendte bolden i nettet til 3-1, og Sigs bevarede forspringet ved sidebyttet til 4-2, og han holdt desuden serv til 5-2.
Efter endnu et mini-break var der 4 danske sætbolde, og på den første fremtvang en presset dansk forhånd en tyrkisk fejl, som sikrede Danmark sættet, så kampen måtte afgøres i 3 sæt.

Christian Sigsgaard
Foto: Morten Olsen/Dansk Tennis Forbund

I det afgørende sæt indledte Sigs med en vinder og et es efterfulgt af en dyb velplaceret 2. serv, som fremtvang fejl på returen til 40-0, og ved 40-15 sendte Ilkel bolden i nettet til dansk 1-0 føring, men han udlignede til 1-1 efter 40-15 i egen serv.

Sigs kom derefter under pres efter en fremprovokeret fejl til 0-30 og et passerslag til 0-40 og dermed 3 tyrkiske break-muligheder, hvoraf de 2 første blev afværget, inden Ilkel efter den næste duel brød til 2-1 til stor utilfredshed fra den danske holdkaptajn, som beklagede sig over en påstået fejldom tidligere i partiet.

Break’et blev konsolideret med et komfortabelt tyrkisk serveparti til 3-1, hvorefter Sigs også var i problemer i sit næste serveparti, hvor han både var bagud 0-15 og 15-30, og partiet endte med endnu et break til 1-4.

I pausen fik Ilkel behandling i læggen, som tilsyneladende var begyndt at volde problemer, som dog ikke hindrede, at han indledte sit næste serveparti med et es, hvorefter en dansk longline vinder udlignede til 15-15, og 2 efterfølgende tyrkiske fejl betød 2 muligheder for at tage det ene break tilbage, men i begge tilfælde endte bolde i toppen af nettet og blev på dansk side.
Sigs fik dog endnu en breakmulighed, som blev afværget med en servevinder, hvorefter Ilkel havde fordel, men Sigs afværgede muligheden, og med en presset forhånd fremprovokerede han en tyrkisk fejl til endnu en break-mulighed, som dog ikke blev udnyttet.
I stedet endte partiet med, at Sigs returnerede en serv i nettet til tyrkisk 5-1 føring, og efter et rent dansk parti til 2-5, kunne Ilkel serve for sejren, som blev sikret efter et rent serveparti, der blev afsluttet med en returnering i fødderne på Sigs, der var på vej mod nettet.

Slutresultatet efter 2 tim. 37 min. blev således tyrkisk sejr 7-6(4), 6-7(2), 6-2.

Christian Sigsgaard
Foto: Morten Olsen/Dansk Tennis Forbund

Herunder udvalgte bolde fra kampen.

 (1125) Holger Vitus Nødskov Rune vs. (338) Altug Celikbilek 4-6, 6-1

Holger fik en skidt start, da han kom bagud 0-40 i egen serv, men han fik afværget alle 3 break-muligheder, hvorefter en tyrkisk servereturnering fremtvang en fejl og ny break-chance, som blev udnyttet, da Holger ikke fik gjort nok ved en oplagt chance ved nettet.

Celikbilek holdt derefter serv til 2-0 efter et par servevindere og en fejl fra Holger.
Trods et par flotte vindere fra Holger bevirkede et par fejl, at Celikbilek igen fik en break-mulighed Holgers serv, men Holger spillede sig ud af vanskelighederne og reducerede til 1-2.

Flere tyrkiske både hårde og velplacerede 1. server bragte Celikbilek på 40-0, men på de efterfølgende bolde spillede Holger uden fejl, og han vandt derved 5 bolde i træk og brød tilbage til 2-2.

Næste danske serveparti blev indledt med en dobbeltfejl, og en tyrkisk returvinder, hvorefter Holger sendte en baghånd i nettet til 0-40 og 3 tyrkiske break-muligheder, og da endnu en baghånd endte i nettet, var Celikbilek atter oppe med et break til 3-2.

I det næste tyrkiske serveparti havde Holger en smash-mulighed til 0-30, men bolden endte i nettet, og Celikbilek holdt derefter serv til 4-2, hvorefter Holger bevarede kontakten, da han holdt serv ved 40-15 til 3-4.

Et rent tyrkisk serveparti bragte Celikbilek på 5-3, hvorefter Holger holdt sig inde i sættet, da han vandt sit serveparti efter 40-15.
Da Celikbilek servede for 1. sæt, foldede Holger sit potentiale ud på de første bolde, og Celikbilek kom derved bagud 0-30, og efter en dobbeltfejl havde Holger 3 chancer for at bryde tilbage.
Alle 3 muligheder blev afværget efter glimrende tyrkisk spil, og en efterfølgende dansk fejl gav tyrkisk sætbold, som blev udnyttet og sikrede Tyrkiet 1. sæt 6-4.

Holger Vitus Nødskov Rune
Foto: Morten Olsen/Dansk Tennis Forbund

I det første serveparti i 2. sæt blev en 40-15 føring udlignet efter et par danske fejl, men Holger løftede sit spil på de næste bolde til 1-0 føring.
Celikbilek kom igen bagud 0-40 i egen serv, og denne gang sørgede Holger for at holde fast, da han brød rent til 2-0 efter spil på højt niveau.

De gode takter fortsatte, da Holger i egen serv kom foran 30-0, men en sjusket stopbold medvirkede til, at det blev 30-30, men Holger genfandt koncentrationen og bragte sig på 3-0.

Celikbilek kom derefter på tavlen, da han holdt serv til 1-3, men Holger bevarede sit forspring, da han holdt serv til 4-1 efter 40-15 med hjælp af et par tyrkiske fejl undervejs.

Holger havde fået langt bedre fat i Celikbileks 1. server, som næsten alle – i modsætning til 1. sæt – blev returneret med kvalitet, og derved lykkedes det igen at bryde den tyrkiske serv til 5-1, hvorefter Holger bragte sig på 40-0 og 3 sætbolde.
Den første blev dog afværget, men på den næste sikrede Holger dansk udligning til 1-1.

Holger Vitus Nødskov Rune
Foto: Morten Olsen/Dansk Tennis Forbund

I 3. sæt indledte Holger med en direkte vinder på servereturneringen, og det samme gentog sig på den næste serv fra forhåndsiden, hvorefter Holger også vandt de 2 efterfølgende dueller og dermed brød serven fra start.

En dobbeltfejl og senere endnu en dansk fejl var tæt på at lukke Celikbilek tilbage i sættet, men Holger bevarede koncentrationen og holdt serv til 2-0.
Ved 15-30 i det næste serveparti virkede Celikbilek frustreret og kastede ketsjeren i gulvet efter en fejl, men et par danske fejl bevirkede, at situationen ikke blev udnyttet til endnu et break, men efterfølgende holdt Holger dog forspringet med et sikkert serveparti til 3-1.

I det næste tyrkiske serveparti fik Celikbilek trods problemer undervejs reduceret til 2-3, og derved bevarede han kontakten til Holger, som hidtil i sættet ikke havde haft problemer i sine servepartier, men i det næste parti kom Holger bagud 0-30, bl.a. efter en dobbeltfejl.
Han fik dog udlignet til 30-30, men et passerslag gav tyrkisk break-mulighed, som Holger afværgede med et es.
En efterfølgende dansk netruller, som Celibilek sendte ud, gav dansk fordel, som Holger afgjorde med et es – troede både han og de danske tilskuere – men serven blev dømt ude, hvorefter Celikbilek vandt bolden, og han vandt også den næste bold, som gav tyrkisk break-mulighed, som betød udligning til 3-3 efter dansk dobbeltfejl.

Udligningen gav Celikbilek fornyet tro på tingene, og momentum skiftede en anelse i tyrkisk retning, da han bragte sig foran 30-0 efter et serve-es, som dog blev fulgt op med en dobbeltfejl og efterfølgende dansk retur-vinder til 30-30, hvorefter Celikbilek havde marginalerne med sig og holdt serv til 4-3.

Derefter satte Holger sig selv under pres efter et par fejl til 15-30, som dog blev fulgt op af et es og et smash samt endnu et es – endda på 2. serven – til 4-4.
Celikbilek vandt derefter sikkert sit serveparti, godt hjulpet af et par gode server og et par danske fejl.

Et par gode server bragte Holger foran 30-0, men en håbløs stopbold og en flugtning i nettet var ved at blive kritiske, men et es og en tyrkisk baghånd i nettet bragte atter balance i stillingen ved 5-5.

Holger havde ikke samme styr på de tyrkiske 1. server som i 2. sæt, og da han først sendte en bold over sidelinjen og senere i nettet, kunne Celikbilek holde serv til 6-5 med en servevinder.

Da Holger servede for at blive i kampen, indledte han med en ren vinder fra baghånden, hvorefter en længere slagudveksling endte med tyrkisk vinder til 15-15.
En følt dansk stopflugtning og servevinder gav 2 chancer for udligning, men en mindre velvalgt stopbold holdt Celikbilek inde i pointet, og Holger fik heller ikke udnyttet de 2 efterfølgende fordele, hvilket en dobbeltfejl medvirkede til.
Et perfekt dansk lob blev hentet og lagt tilbage midt i banen, hvor Holger lagde den i nettet til tyrkisk matchbold, som Holger afværgede efter en længere slagudveksling, hvorefter en netruller hjalp Holger til endnu en fordel, som blev udnyttet, da et tyrkisk lob blev en anelse for langt.

Dermed blev kampen afgjort i en tiebreak, hvor Holger indledte med at returnere i nettet, og en dobbeltfejl og flugtning over baglinjen betød dobbelt mini-break til 3-0.
Det ene blev straks taget tilbage efter en fremprovokeret tyrkisk fejl, men Celikbilek bevarede føringen, da han holdt serv til 4-1, og det blev 5-1, da Holger blev presset til en fejl.
Holger reducerede til 2-5 med et smash, men en tyrkisk servevinder betød 4 matchbolde.
Den første blev afværget med mini-break til 3-6, og på den næste i danskerens serv sendte Celikbilek bolden i nettet til 4-6, og efter en længere slagudveksling reducerede Holger yderligere til 5-6 med en longline vinder.
Et tyrkisk serve es afsluttede derefter kampen, der således efter 2 tim. 11 min. endte 6-4, 1-6, 7-6(5), og dermed fører Tyrkiet 2-0.

Holger Vitus Nødskov Rune
Foto: Morten Olsen/Dansk Tennis Forbund

Herunder udvalgte bolde fra kampen.

Efter kampene deltog først Christian Sigsgaard og derefter både Holger Rune og holdkaptajn Kenneth Carlsen i et pressemøde, hvor de svarede på spørgsmål fra Matthias fra Aarhus Stiftstidende og Tennisavisen, som optog pressemødet, der kan ses herunder.

Selvom Tyrkiet fører 2-0, var Carlsen helt tilfreds med sine spillere, som begge gjorde deres bedste, og Carlsen ser fortsat muligheder for samlet dansk sejr, når Frederik Løchte Nielsen og Johannes Ingildsen lørdag indleder med doublen kl. 12, og da det var små marginaler, der afgjorde begge singlerne, tror både spillerne selv og Carlsen på, at marginalerne denne gang bliver i dansk favør.

Forrige artikelKim Clijsters vil gøre comeback
Næste artikelITF Meitar W60 2019: Clara Tauson vandt i Israel
Avatar photo
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.