Clara Tauson skulle i dag se, om hun kunne vinde sin 4de ITF turnering i år. Tidligere på året, i marts, har hun vundet W15 Monastir i Tunesien, W60 Shenzhen i Kina og W15 Xiamen i Kina alle på hard court. Udover disse tre finaler har hun været i finalen i W15 Kaltenkirchen og W25 Darmstadt i Tyskland begge afviklet på grus. Så for anden gang i en W60 finale – denne gang i Meitar Israel på favoritunderlaget, hvordan ville det gå. Indtil nu har Clare vundet sine kampe i to sæt, og flere af dem ganske overbevisende. Dagens modstander var tyskeren 22 årige Katharina Hobgarski, der var andet seedet i turneringen. Hun er #206 på WTAs rangliste.

Første sæt begyndte sådan set fint for Clara – kom foran 30-0, men så gik det galt, De uprovokerede fejl sneg sig ind. Hobgarski gjorde sit til at første sæt ikke blev en dans på roser for Clara. Hun brød Clara 3 gange i den første del af sættet og det blev fulgt op af 2 servehold, så der forholdsvis hurtigt stod 0-5. Ikke at Clara var uden chancer, men de blev ikke udnyttet. Så kom der endelig lidt mere sikkerhed i Claras spil og hun brød Hobgarski 2 gange og holdt sin egne servepartier til 4-5 – et flot comeback. Hobgarski holdt hovedet koldt og vandt sit serveparti og dermed første sæt. Fin serv af Clara men for mange fejl.

Statistik

Andet sæt startede med servehold af begge spillere, dog var Tauson ved at få overtaget. Så kom sættets usikre periode for der fulgte 5 servebreaks med en mere til Tauson, så hun kunne serve sættet hjem ved stillingen 5-3. Disse 5 partier var lidt nervebidende, da der indsneg sig mange fejl på begge sider – igen med en lille fordel til Tauson, der var kommet rigtig godt ind i kampen. Tauson servede sættet hjem 6-3, og dermed var der balance i tingene. Klart mere præcision i Claras spil og fejlene var begyndt at komme hos Hobgarski. Gode server og returneringer fra Clara i sættet isæt forhånden var god.

Statistik

Tredie sæt skulle så vise, hvem der var den mere udholdende spiller, og det var Tauson. Hun startede med at bryde Hobgarski og derefter fulgte tre servehold til 3-1. Clara havde fået rigtig godt styr på sit spil, trods støj fra både publikum og hendes boks, som hun flere gange i kampen var særdeles utilfreds med, men det er nok typisk Clara. Så fulgte et længere parti, hvor Clara brød Hobgarski for anden gang til 4-1 – holdt derefter sin egen serv rent 5-1. Frustration og fejl gjorde at Hobgarski tabte sit serveparti for tredie gang i sættet, og dermed 6-1 til Tauson og en vunden finale. Godt gået Clara. Hun er ved at få styr på sine udfald, hvor hun kritiserer alt og alle, og det er et godt tegn. Velkommen på plads #234 på WTAs rangliste på mandag. Det giver lettere adgang til de større turneringer.

Statistik

Kampens statistik

Her er lidt billeder fra præmieceremonien – plus overskriftsbilledet.