At Frederik Løchte Nielsen virkelig er ved at finde topformen beviste Frederik her til morgen da han kvalificerede sig til kvartfinalen ved at slå den 6.seedede japaner Tatsuma Ito.

Ito var klar favorit som verdens nr. 98, hvor Frederik Løchte Nielsen er placeret som nr. 316. Men det sås bestemt ikke i kampen, hvor Frederik Løchte Nielsen i glimt viste verdensklasse.

Det var f.eks. verdensklasse at Frederik i første sæt havde en førsteserve procent på 87. Derfor havde havde han ikke en breakbold imod sig i første sæt. Der var i det hele taget kun en breakbold i første sæt. Den tilfaldt Frederik, han udnyttede den og så endte det med 6-3.

Og Løchte fortsatte straks i andet sæt med at bryde japanerens serv. Det parti var i det hele taget ufattelig smukt set med danske øjne. I det parti spillede Frederik nærmest guddommeligt.

Ito fik dog styr på sit spil og brød tilbage til 2-2, han blev dog brudt igen af Frederik i et marathon parti og Frederik fik spillet sig til 5-3. Da japaneren skulle serve, var det tydeligt at Frederik gerne have afsluttet kampen. Danskeren spillede aggressivt og tilkæmpede sig to matchbolde, der dog ikke blev udnyttet. Minsandten om ikke japaneren brød tilbage til 5-5. Og så var det tiebreak.

Den tiebreak viste hvor vigtigt det er at komme foran. Frederik åbnede med en fremragende bold og fik et mini break. Han kom endda foran 4-1. Ito var lige ved at få kontakt da han kom op på 4-5. Men Frederik tilkæmpede sig sin tredje matchbold ved 6-4 og da japaneren slog en flugtbold i nettet var Frederiks flotte sejr en realitet. Og det var en fortjent sejr. Han var på dagen den bedste spiller.

I kvartfinalen venter enten den 4. seedede nye koreanske teenagestjerne, Hyeon Chung eller også Denis Kudla, USA