Holger Rune har med kort varsel fået wildcard til den franske ATP Challenger i Blois, hvor han får debut på tirsdag, og går glip af Champseed galla

Efter triumfen ved French Open har der været kæmpe opmærksomhed omkring 16-årige Holger Vitus Nødskov Rune, som torsdag blev fejret med kongelig maner i HIK.

H.K.H. Kronprins Frederik deltog i hyldest af Grand Slam vinder Holger Rune

Desuden har Holger flere gange efter hjemkomsten været på TV hos både DR og TV2, og han er igen på TV-skærmen i DR Sporten lørdag kl. 1850.
Forinden har DR lavet denne video, hvor Holger skal svare JA eller NEJ til en række spørgsmål, herunder det lidt unfair spørgsmål, om han har større chance for at vinde Grand Slam end Clara Tauson – hvilket Clara formentlig heller ikke ville svare NEJ til, hvis hun fik det modsatte spørgsmål.

https://www.dr.dk/sporten/tennis/video-ja-eller-nej-med-tenniskometen-holger-rune-jeg-vinder-en-grand-slam-foer-clara

Selvom Holger ikke har noget som helst imod den store medie-opmærksomhed, er han dog endnu mere begejstret for den opmærksomhed, han netop har fået fra arrangørerne af den franske €46.600 ATP Challenger turnering Internationaux de Tennis de Blois, som afvikles i den kommende uge.

Holger har netop fået tilbudt wildcard til turneringen, og på grund af det meget korte varsel, har han fået tilsagn om, at han tidligst spiller på tirsdag.

Denne pludselige mulighed, som næsten kan sammenlignes med, da Dannebrog faldt ned fra himlen i Estland for 800 år siden, falder dog sammen med et andet arrangement, idet Holger i næste uge er inviteret til Champseed galla ved Mouratoglou Tennis Academy, hvilket Holger både har glædet sig til og anskaffet det jakkesæt, som han fremviser på billedet herover.

Imidlertid vil Holger ikke gå glip af en så enestående chance, og efter henvendelse til akademiet i Nice fik han da også tilbagemeldingen “Ja, Spil!!!”
Holger går dog næppe glip af galla-middagen, som først er næste søndag.

Der er endnu ikke trukket lod til turneringen, som afvikles på grus, men Holger kommer i fornemt selskab med nedenstående spillere fra Entrylisten.

124 Sousa, Pedro (POR)
134 Martinez, Pedro (ESP)
159 Giustino, Lorenzo (ITA)
170 Berlocq, Carlos (ARG)
178 Coppejans, Kimmer (BEL)
190 Janvier, Maxime (FRA)
192 Lestienne, Constant (FRA)
197 Galan, Daniel Elahi (COL)
203 Arguello, Facundo (ARG)
232 Cachin, Pedro (ARG)
233 Bourgue, Mathias (FRA)
234 Coria, Federico (ARG)
240 Diez, Steven (CAN)
241 Uchida, Kaichi (JPN)
244 Zapata Miralles, Bernabe (ESP) 
246 Moroni, Gian Marco (ITA)
257 Lamasine, Tristan (FRA)
261 Tatlot, Johan (FRA)
266 Griekspoor, Scott (NED)
276 De Schepper, Kenny (FRA)
285 Hernandez-Fernandez, Jose (DOM)
294 Ortega-Olmedo, Roberto (ESP)
304 Muller, Alexandre (FRA)
309 Sels, Jelle (NED)
331 Olivo, Renzo (ARG)
340 Hemery, Calvin (FRA)
343 Varillas, Juan Pablo (PER)
344 Roca Batalla, Oriol (ESP)
369 Mena, Facundo (ARG)
370 Doumbia, Sadio (FRA)
376 Sakamoto, Pedro (BRA)

ATP Challengers kan følges live på Livestream.com/ATP

Holger har som nævnt i artiklen om fejringen i HIK desuden fået tilbudt wildcard til en ATP Challenger turnering i Amersfoort i Holland ugen efter Wimbledon, og ugen derefter til en $25.000 turnering i Pontedera i Italien.