ATP, ITF og WTA har valgt at genindføre point i alle internationale turneringer. Det sker efter voldsom kritik fra både spillere, trænere og interesseorganisationer.

Rysterne var mange, og de var høje. Ikke mange forsvarede det system, der havde til formål at gøre vejen lettere til international tennis for unge spillere. Problemet var bare, at det nye system, der trådte i kraft ved årsskiftet, havde den modsatte effekt. Pladserne i internationale turneringer blev færre alt imens kampen om point blev hårdere. Den række af turneringer, der ikke gav point til verdensranglisten, men i stedet en liste, hvor man optjente point til at kunne få Wild Cards i ”rigtige” turneringer, blev aldrig en succes. Vejen til toptennis, der skulle gøres mere farbar for unge spillere, blev fyldt med sving og bump af den slags, der gør det svært at holde kontrol over kursen.

Tennisavisen beskæftigede sig i seneste udgave med emnet. Her gik det danske bestyrelsesmedlem af ITF, Thomas Kønigsfeldt, ind i debatten og forsikrede, at en løsning var på vej. En dialog mellem de tre store organisationer, ITF, ATP og WTA var indledet, hvilket indikerede, at alle var indstillede på, at der skulle skabes ændringer. Fordi det nye system ikke fra fungerede efter hensigten.

Udover nuværende aktører blandede også tidligere topspillere sig i den debat, der især foregik på facebookgruppen Change ITF Rules – United Tennis. En side, hvor en lang række aktører delte deres syn på sagen, ikke mindst i forhold til hvilke udfordringer den nye struktur skabte. En af dem, der også slog en holdning op, var den tidligere danske topspiller Kristian Pless.

– Jeg er glad for, at jeg ikke længere er en del af touren. Det er en skam, hvad ITF har gjort ved sporten. Et af problemerne i tennis er, at alle kæmper for sig selv, i stedet for at kæmpe sammen, skriver Kristian Pless.

Han beskriver, hvordan man i Danmark via fagforeninger og fællesskab undgår, at den enkelte medarbejder selv skal kæmpe for basale rettigheder. At de stærke tager sig af de svage.

– ATP skulle i princippet være spillernes fagforening, men i realiteten fungerer det ikke sådan. Hvis spillere i top-100 begyndte at tænke, hvor de kom fra, så ville det naturlige være at strejke, for at hjælpe de spillere med lavere rangering. Det sker ikke, fordi der er for mange penge involveret og de bedste spillere er ligeglade, da problemet ikke berører dem, forklarer Kristian Pless.

Han beskriver, hvordan problemet ville være løst på en uge, hvis de bedste spillere hjalp de næstbedste. Præcis som det eksempelvis er tilfældet med arbejderne i Frankrig, der kæmper for mere retfærdige vilkår ved at gå på gaden.

Kritik er hørt

Sidst i maj sendte de tre tennisorganisationer en nyhed ud. En nyhed i forlængelse af den fornemmelse Thomas Kønigsfeldt gav udtryk for, da Tennisavisen i sidste udgave havde fokus på problemet.

Kort fortalt genindføres point til én og samme verdensrangliste i alle internationale tennisturneringer. Det sker for, som der står i nyheden, at optimere muligheden for at konkurrere og samtidig skabe en tydelig og fair vej mod toppen for talentfulde tennisspillere. Præsidenten i det internationale tennisforbund, ITF, David Haggerty er yderst tilfreds med, at det er lykkedes de tre organisationer at få ændret på den struktur, der skabte mere tvivl end glæde i tennissporten.

– Ved at arbejde mere sammen med ATP og WTA når vi tættere på vores mål om, at skabe en bro fra junior til seniortennis. Det er vitalt, at spillere har mulighed for at spille kampe og at lande rundt om i hele verden har råd til at afholde turneringer. Disse reformer vil styrke den struktur, der blev implementeret forud for denne sæson. Den vil skabe fundamentet for flere kan leve af tennis, flere kan være en del af internationale turneringer, samtidig med flere turneringer rundt om i verden kan blive afholdt, fortæller David Haggerty.

Helt konkret betyder aftalen, at der genindføres point til verdensranglisten i de mindste $ 15.000 turneringer, der gives flere point i $ 25.000 turneringer samtidig med, at kvalifikationsturneringer udvides, så der vil være 48 pladser.

Samtidig med der nu optjenes ATP/WTA point i de mindste turneringer, vil der også optjenes ITF point i kvalifikationsunderne til disse. ITF point optjent i kvalifikationsturneringerne vil blive anvendt, hvis en spiller skal kvalificere sig til en turnering, og ikke har tilstrækkeligt med ATP/WTA-point. På den måde vil en spiller, der har spillet internationalt og vundet kvalifikationskampe blive accepteret i en turnering forud for spillere uden internationale resultater. Tidligere var det spillerens nationale rangering, der afgjorde, hvem der fik pladserne i turneringen. Al erfaring viser, at det har været svært at sammenligne nationale rangeringer på tværs af lande, derfor mener man det giver mening at anvende en ITF-rangering til dette formål.

For at hjælpe talentfulde juniorspillere godt ind i på det professionelle niveau, vil der også i fremtiden være reserveret tre pladser i $ 15.000 turneringer til juniorspillere, der er placeret blandt verdens 100 bedste på juniorverdensranglisten.