Australian Open vil blive dækket massivt af Eurosport, som transmitterer kampe på Eurosport International og Eurosport 2.
Arrangørerne tilstræber uden tvivl at placere de mest attraktive kampe på Rod Laver Arena, Margaret Court Arena samt Hisense Arena, og det er formentlig også primært kampe fra de baner, som Eurosport vælger at vise på de 2 kanaler.

Som regel prioriteres i de første runder især de kampe, hvor de største stjerner deltager, da det uden tvivl tiltrækker flest tilskuere og seere, men ofte er det i virkeligheden helt andre kampe, som har den største jævnbyrdighed og spænding.

For de mest tennis-interesserede kan det være langt mere interessant at se en gyser-kamp mellem 2 lavere rangerede spillere, end at se Djokovic, Nadal, Federer, Serena, Sharapova m.fl. “vade henover” en ukendt spiller, som måske bliver lamme-tævet i en kamp uden spænding om udfaldet.

Derfor er det mest ideelle, hvis man som TV-seer selv har muligheden for frit at vælge, hvilke kampe man ønsker at følge, og den mulighed er reelt til stede under Australian Open, hvor Eurosport Player dækker 7 baner fra starten af turneringen.

Hvis man samtidig følger med på live-score fra andre kampe, og derved opdager at en af topspillerne ser ud til at komme i problemer, kan man vælge at skifte over til den kamp, og derved gør man sig helt uafhængig af, hvordan TV-stationen “tilfældigvis” udvælger på seernes vegne.

De 7 baner, som kan følges på Eurosport Player, er Rod Laver Arena (RL), Margaret Court Arena (MC), Hisense Arena (HS), Showcourt 2 (C2), Showcourt 3 (C3) og formentlig (som tidligere år) Court 6 og Court 8.

På turneringens officielle hjemmeside kan man under Schedule se, hvilke kampe der er planlagt på de forskellige baner.

Som et supplement tilstræbes i dette private tennisforum så vidt muligt dagligt at ajourføre en oversigt, som tidsmæssigt viser kamprækkefølgen på de 7 TV-baner.

Ønsker man at følge en kamp, der ikke vises på en af de 7 baner, som Eurosport Player dækker, kan man benytte Bet365 eller Unibet, som fra starten af turneringen tilbyder mulighed for at følge kampe på 15 baner.

Forrige artikelITF Traralgon: Francati tabte i single, men fortsat i double
Næste artikelITF Hamburg: Mathilde Tranberg gav æg i 1. kvalkamp.
Ole Dalsgaard Jensen
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.