Foto Jimmie48: Tid til første slam i 2020. Tid til første kamp i Carolines sidste tennisturnering (foreløbig). Første runde kampen stod mod 27 årige Kristie Ahn fra USA der pt. er #92 på ranglisten. Det blev god træning for Wozniacki, der dominerede det meste af kampen og vandt 6-1 6-4.

Stor applaus da Wozniacki kom på banen

Første sæt blev en god opvarmning for Caroline der i løbet af ingen tid var foran 4-0 efter at have brudt Ahn to gange. Det blev også 5-0 før Ahn fik brudt Carolines bolddominans. Ahn var kommet lidt igang sidst i første sæt, og derfor var der lidt kamp om det sidste parti i sættet. Fint afbalanceret spil af Wozniacki, der sendte sin modstander på nogle lange løbeture. Mange fine bolde der slikkede linjerne og en rimelig serv.

Wozniacki tager første sæt

Statistik

Andet sæt blev startet af Ahn, og det blev en sejtrækker med 10 fordele til Wozniacki og 10 gange lige, men Woz trak det længste strå. De næste partier var knap så lange, men det var tydeligt, at Ahn ikke havde givet op og hun havde fundet rytmen i sit spil, havde mange gode flugtninger, men alligevel brød Wozniacki for anden gang og dermed 3-0. Så kom reaktionen, hvor Caroline slap speederen et enkelt parti og måtte se Ahn tage det ene break tilbage. Hun fulgte op med et servehold og pressede Caroline i hendes næste parti, men det blev 4-2 og 4-3 før taget blev lukket på grund af regn. Måske et heldgt tidspunkt, hvor Ahn var ved at få godt fat, men det blev Caroline der tog partiet 5-3 og Ahn var blevet mør af pausen, og måtte se sig bagud med 0-40 og det var nok til at sejren landede hos Caroline. 1 vundet og 6 tilbage. Held og lykke med næste kamp.

Maraton første point

Wozniacki tager andet sæt og kamp

Kampens statistik

Forrige artikelTE U14 Vänersborg: Både Cecilie Agerbek Fridthjof og Alexander Nordal Clausen finalister i double
Næste artikelClara Tauson kåret som Årets Tennisspiller i konkurrence med Wozniacki, Løchte og Torpegaard
Avatar photo
Leif Hørgren Mortensen er selverklæret tennisfan med særlig interesse for WTA-touren og Caroline Wozniacki. Leif er aktiv tennisdebattør på sociale tennismedier og også en stor bidragsyder på det internationale tennissite, Tennisfrontier.com.