Andy Murray har haft en forrygende grussæson indtil videre, men i 3. runde af ATP turneringen i Rom sluttede den stime.

Mange turneringer gør en træt

Efter at have vundet de seneste to grusturneringer, måtte 3. seedede Andy Murray fra Skotland se den stime forsvinde, da han i 3. runde opgøret mod belgiske David Goffin måtte trække sig inden kampstart pga. træthed. Han har spillet mange kampe de sidste 12 dage, og derfor var dette et klogt træk frem mod French Open, der begynder om under 14 dage. David Goffin møder nu 7. seedede David Ferrer fra Spanien.

Verdensetteren og 1. seedede Novak Djokovic fra Serbien måtte igen grave dybt for at sejre, da han i sin 3. runde kamp mødte den hårdtslående brasilianer Thomaz Bellucci. Novak Djokovic kunne dog efter 2 timer strække armene i vejret med en sejr på 5-7, 6-2, 6-3. Han møder nu 5. seedede Kei Nishikori fra Japan.

Stan Wawrinka fra Schweiz sejrede over østrigske Dominic Thiem med 7-6(3), 6-4, og han møder nu 4. seedede Rafael Nadal fra Spanien, der sejrede over amerikanske John Isner med 6-4, 6-4. I den sidste kvartfinale mødes 2. seedede Roger Federer, der slog sydafrikanske Kevin Anderson 6-1, 7-5. Han møder nu tjekkiske Tomas Berdych, der slog hjemmebanehåbet Fabio Fognini med 6-3, 3-6, 7-6(2). Fabio Fognini havde sine muligheder, men Tomas Berdych slog til, da det galdt.

 

Forrige artikelATP Rom: 2. runde overstået – de højest seedede spillere i aktion
Næste artikelKlubportræt: Birkerød – en tennisklub med en mission
Avatar photo
Kristian Asbjørn Korsgaard er 31 år og har spillet tennis siden 2005. Pt. spiller han i Hobro Tennisklub. Kristian har været tennisentusiast i mange år med særlig interesse for WTA-touren. Han ser så meget tennis som muligt for at holde sig opdateret og kunne ajourføre læserne på Tennisavisen.dk.