For nylig vandt Roger Federer, Schweiz over sin modstander, canadieren Milos Raonic i den store ATP turnering der blev spillet i forrige uge i Paris. Det var en meget klar sejr.

Ved sæsonafslutningen for de bedste 8, viste Roger Federer igen den skræmmende styrke som har bragt ham tæt på førstepladsen på verdensranglisten gennem det seneste halve år. I første sæt vandt Federer med 6-1 og der var virkelig ikke meget spænding i kampen. Men i andet sæt fightede Raonic sig tilbage. Han havde 3 break bolde tidligt i sættet, men fik ikke konverteret dem til breaks. Og det hele endte i tiebreak. Her fik Raonic ikke et ben til jorden. Federer vandt tiebreaken 7-0.

Senere idag er det gruppe A der skal på banen. Stan Wawrinka, Schweiz spiller mod Tomas Berdych, Tjekkiet og Novak Djokovic, Serbien tager imod Marin Cilic, Kroatien.

I den første double kamp spiller Alexander Peya, Østrig sammen med Bruno Soares, Brasilien mod Jean Julien Rojer, Holland og Horia Tecau, Rumænien.

I den anden double kamp spiller brødrene Bryan, USA mod Robert Lindstedt, Sverige og Lukasz Kubot, Polen.

Kampene kan ses på CMore Tennis kanalen, Canal8 Sport eller tennistv.com.

Forrige artikelATP Challenger Champaign: Løchte sikkert videre i kvalifikationen
Næste artikelITF Kuwait: Danskermøde i første runde
Ralph Elm Hansen
Ralph Elm Hansen er inkarneret tennisnørd og har mange års erfaring som tennisskribent. Han har tidligere drevet et af Danmarks mest seriøse tennissites, Tenaro, og har været med i redaktionen på Tennissporten.dk.