En af forårets store spanske tennisbegivenheder er uden tvivl grusturneringen i Barcelona. Med en præmiesum på €1.993.230.

Turneringen har stort set forløbet som forventet hvor favoritterne stille og roligt har ryddet forhindringerne af vejen. bortset fra 3. runde hvor den 2. seedede Rafael Nadal blev slået af italieneren Fabio Fognini. Fognini selv blev dog slået af endnu en af de spanske grusspecialister, Pablo Andujar. Andujar vender vi tilbage til.

Den topseedede Kei Nishikori, Japan har foreløbigt levet op til favoritværdigheden. I semifinalen mod Martin Klizan, Slovakiet vaklede den adrætte japaner i hvert fald ikke. Det blev en klar og entydig sejr på 6-1,6-2.

Men den anden semifinale bød på den anden helt store overraskelse i turneringen, da Pablo Andujar sendte 3. seedede David Ferrer, Spanien til tælling. Andujar vandt 7-6(6),6-3. Andujar har indtil videre vundet 3 titler, alle på grus.

Om Andujar kan levere endnu et mirakel kan man se når finalen spilles ca. 17.30 idag søndag.

Forrige artikelATP Bukarest: “Guille” mod Vesely i finalen
Næste artikelITF Antalya: Ørnø “knuser” argentiner, Grinderslev vinder flot sejr over bulgarer
Ralph Elm Hansen
Ralph Elm Hansen er inkarneret tennisnørd og har mange års erfaring som tennisskribent. Han har tidligere drevet et af Danmarks mest seriøse tennissites, Tenaro, og har været med i redaktionen på Tennissporten.dk.