Ved den mindre WTA turnering, der spilles sideløbende med herrernes ATP turnering, stod den i dag på semifinaler.

I dagens første semifinale, stod den italienske veteran Francesca Schiavone overfor kroatiske Petra Martic. I første sæt fulgtes spillerne ad til stillingen 3-3, hvor Schiavone brød sin modstander. Herefter holdt italieneren serv og brød endnu engang sin modstander, dermed vandt hun sættet 6-3.

I andet sæt bragte italieneren sig hurtigt foran 3-0, herefter lykkedes det for kroaten at reducere til 3-3, inden Schiavone holdt serv og endnu engang brød sin modstander til 5-3. Med et rent parti sikrede veteranen Schiavone sig sejren, der bød på cifrene 6-3, 6-3.

I den anden semifinale stod rumænske Sorana Cirstea overfor amerikanske Shelby Rogers. Cirstea som modtog wildcard til turnering, har virket som en spiller i god form hele ugen, men kunne ikke rigtig få spillet til at hænge sammen i dag. Shelby Rogers sejrede 6-4, 6-4.

Forrige artikelATP Marseille: Cilic mod Kyrgios i finalen
Næste artikelATP Delray Beach: Ren amerikansk finale
Avatar photo
Fra sidelinjen følger jeg alt tennis med et dansk islæt, og er selverklæret Frederik Løchte Nielsen-fan. Derudover er jeg betaget af fremtidens stjerner Borna Coric og Alexander Zverev.