I franske Marseille var det i dag blevet tid til semifinaler.

I dagens første semifinale stod hjemmebane håbet Benoit Paire overfor 4. seedede Marin Cilic, i deres hidtil eneste møde tilbage i 2013, var det franskmanden Paire, der sejrede efter tre sæt.

I første sæt kæmpede Paire med sin egen serv, og selvom Cilic tillod sig at tabe et enkelt serveparti, så tabte Paire tre ud af fire servepartier, kun med lidt held fik han det ene parti hjem, og sættet sluttede 2-6.

I andet sæt var det til gengæld Paire der stod med alle muligheder, ikke en eneste gang kom Cilic frem til en breakbold, imens Paire ved stillingen 5-4, havde en enkelt breakbold som han ikke udnyttede. Sættet endte i tiebreak, som Paire tog sig af 7-3, og dermed sættet 7-6(3).

I tredje sæt var det igen Cilic der var ovenpå og Paire måtte se sejren glide af hånden, efter nederlag 2-6, 7-6(3), 3-6. Cilic udlignede dermed til 1-1 i indbyrdes opgør, og kan nu se frem til at spille årets første finale.

I dagens anden semifinale stod australske Nick Kyrgios over 2. seedede Tomas Berdych. Kyrgios formåede tilbage i januar, ved Australian Open, at presse Berdych ud i fire sæt, i deres hidtil eneste møde.

Begge spillere startede med at holde serv, indtil stillingen 2-2, hvor det lykkedes den unge australier at bryde sin tjekkiske modstander, da det ikke blev til flere brud i første sæt, endte australieren med at vinde 6-4.

Andet sæt startede med samme opskrift, 2-2, hvorefter Kyrgios brød sin modstander, denne gang lykkedes det ydermere Kyrgios at bryde Berdych endnu engang og han kunne derfor serve for kampen, ved stillingen 5-2. Herefter var der ingen slinger i valsen, den 20 årige australier endte med at vinde kampen 6-4, 6-2.

I søndagens doublefinale møder useede Erlich/Fleming, de 2. seedede Pavic/Venus i kampen om trofæet.

Forrige artikelDubai 2016 – Italiensk for viderekommende – sejr til Errani
Næste artikelWTA Rio: Italiensk veteran i finalen
Avatar photo
Fra sidelinjen følger jeg alt tennis med et dansk islæt, og er selverklæret Frederik Løchte Nielsen-fan. Derudover er jeg betaget af fremtidens stjerner Borna Coric og Alexander Zverev.