Kvartfinaledag hvor vi har Wozniacki med. Hun var i dag oppe mod en modstander, 22 årige russiske Darya Kasatkina, der har voldt problemer for Wozniacki tidligere – specielt i 2018, hvor Kasatkina vandt 3 af de 4 opgør, de har spillet indtil nu. Darya Kasatkina har ikke haft et godt år og ligger #45 på den aktuelle rangliste. Så kunne Wozniacki fortsætte det gode spil i kvartfinalen. Denne gang var det Caroline, der kunne triumfere – dog ikke uden problemer med Kasatkina. 6-3 7-6 blev det og Caroline er nu i semifinalen.

Første sæt startede godt for Wozniacki, der åbnede kampen med et rent parti. Kasatkina kom også godt i gang, men så fulgte et langt Caroline parti, som hun desværre tabte efter 3 gange lige og fordel. Der fulgte nu yderligere 3 servepartier, hvor serveren måtte se sig brudt, og så var de lige vidt 3-3. Caroline fik nu endelig vundet eget serveparti og kom foran 4-3. På det tidspunkt servede de lige godt, lavede lige mange vindere 5 til hver og lige mange UFE 11 til hver. Så fulgte et katastrofalt parti for Kasatkina, der næsten måtte se sig brudt rent, og det blev fulgt op af et næsten rent afsluttende Wozniacki parti til 6-3. Begge fremprovokerede fejl hos hinanden, udfordrede hinanden, og de havde en del flotte dueller.Igen fandt Wozniacki rytmen i sidste del af sættet og havde en del netspil.

Ud i hjørnerne

Kasatkina

Kasatkina 2

Statistik

Andet sæt startede godt for Kasatkina, der i løbet af ret kort tid kom foran 0-3. 0-3 ser alvorligt ud, men det er kun et brudt parti. Caroline kom på tavlen og det annoncerede hendes vej tilbage, da hun brød Kasatkina rent og servede et glimrende parti, og så var det lige 3-3. Det blev 3-4 efter solidt spil af Kasatkina, der fulgte op med at bryde Caroline nok engang 3-5 -var det tegn på a sættet ville gå til Kasatkina? Det kunne godt have gået sådan, hvis ikke Kasatkina lige netop der faldt i et dybt hul -servede to dobbeltfejl og tabte derved sit serveparti let 4-5. Der fulgte nu tre servehold – dog Caroline havde store problemer med at serve til 6-6 – og en tiebreak var nødvendig. Her var Kasatkina foran 0-1 før hun måtte se de næste 6 point gå til Wozniacki, der således kunne serve med 5 gsnge matchbold. Det blev næsten for spændende, da Wozniacki tabte de første 4, før hun kunne afgøre kampen på den femte. Pyh. Godt kæmpet Wozniacki, og du får virkelig brug for det når en af de to sidste års US open vindere står overfor dig i semifinalen.Hvem det bliver afgøres senere i dag.

Kasatkina 3

Flotforsvar Woz

MTO WOZ

Kasatkina

Godt Woz

Og vinderen er Woz

Statistik

Forrige artikelRang- og Entrylister uge 40: Elmer på vej til ATP-rangliste efter 3 sejre i prof debut
Næste artikelWTA Beijing 2019: Naomi Osaka var den bedste i dag
Avatar photo
Leif Hørgren Mortensen er selverklæret tennisfan med særlig interesse for WTA-touren og Caroline Wozniacki. Leif er aktiv tennisdebattør på sociale tennismedier og også en stor bidragsyder på det internationale tennissite, Tennisfrontier.com.