Tyske Julia Goerges (29) var i hopla i dag, og leverede en næsten fejlfri præstation. Det var deres 10. møde. Caroline havde chancen for komme på niveau, men måtte bøje sig i dag. 11 Goerges esser blev det til – 64 76. Caroline lavede 8 esser.

Spillerne på vej

Første sæt blev med det samme kørt på plads af Goerges, der fortsatte sit gode spil fra denne uge, om end en tak bedre i dag. Alt fungerede det meste af tiden. Serven var uhyggelig god, og hun serverede 7 esser i første sæt alene. Forhånden var dødbringende, og som reporteren sagde: “Ikke meget at stille op mod sådan en præcision”. Når dertil kommer en Wozniacki, der ikke var så skarp, som hun kan spille, hvor mange returer blev en anelse for korte, hvilket gav Goerges muligheden for at komme frem på banen og placere sine returer modsat Carolines løberetning, så var der ikke meget at gøre ved det. Bevares der var også fejl fra Goerges, men ikke mange og de blev i rigelig grad ophævet af vinderne. Caroline tabte sit første serveparti og Goerges holdt alle sine resten af sættet, og der var aldrig tvivl om, hvem der ville vinde første sæt. Det blev afsluttet med Goerges 7. es – 64.

Goerges godt fra start

Endnu en vinder fra Goerges

Goerges server for sættet

Syvende es sikrer første sæt til Goerges

Statistik første sæt

Andet sæt fulgte i starten samme mønster som første sæt. Caroline tabte sit indledningsparti, og måtte igen halte bagefter. Der var dog meget mere spil om partierne. Fejlene sneg sig ind hos Goerges, men blev reddet af esser og vindere. Goerges lavede 4 dobbeltfejl men lavede til gengæld 27 vindere og 4 esser. Caroline brød tilbage i det 8. parti, hvor Goerges lavede 2 af sine dobbeltfejl, og var i det hele taget på niveau med Goerges resten af sættet, til de kom til tiebreak. Goerges vandt tiebreaken og dermed kampen 64 76. Tillykke til Goerges, der nu har vundet 3 turneringer i træk. Hun vil være en dark horse når Australian Open løber af stabelen om en lille uges tid. WOzniacki gjorde hvad hun kunne i dag, men var lidt mærket af gårsdagens to kampe, men som hun selv sagde, var det en god uge, hvor hun fik den forberedelse til AO, som hun havde ønsket sig. Caroline har nu nogle “fridage” hvor de sidste justeringer forhåbentlig kommer på plads. Held og lykke og tag så den slam titel. Og gerne en titel efter at have slået Goerges i finalen. Lidt fra andet sæt og sejrsceremonien:

Dobbeltfejl giver Goerges første parti

EN lille smule held

Go retur af Caro

Ikke meget at gøre ved Goerges

Caro bryder tilbage

Go baghånd fra Goerges

Goerges vandt

Sidste bold

Lidt fra Caroline

Lidt fra Julia

Et fortjent kys

Kampens statistik

Forrige artikelDagens kampe søndag 7. januar: Wozniacki forsøger at få balance i regnskabet mod Goerges
Næste artikelDagens kampe mandag 8. januar: WTA fra Sydney og Hobart og ATP fra Sydney og Auckland
Avatar photo
Leif Hørgren Mortensen er selverklæret tennisfan med særlig interesse for WTA-touren og Caroline Wozniacki. Leif er aktiv tennisdebattør på sociale tennismedier og også en stor bidragsyder på det internationale tennissite, Tennisfrontier.com.