Ikke alle er med fra billedet, men illustrerer engagement og vilje. Her min top 10 liste: Lavet med hjælp fra Todd Spiker.

1. Simona Halep, ROU
… af alle historierne om ’18 blev ingen fortalt med mere dybtfølte følelser end den om verdens nr. 1, der startede det nye år ved at vinde single og double i Shenzhen og vinde femten single + double kampe i træk og spille en slags kriger i Melbourne på vej til finalen, trods det at hun måtte oveleve matchpoint i to forskellige kampe, og vride sin ankel i en maratonkamp på 3:44 og sejre på randen af dødelig udmattelse – nå ok hun var i alt fald træt. Den tillid, Halep fik i de tidlige uger af 2018, bragte hende sikkert hen til og ind i grussæsonen med et fornyet mål, og hun sluttede endelig med sin første slam titel under glasloftet på Roland Garros i måske den mest elskede slamtitel tur siden afdøde Jana Novotna endelig vandt * sin * første titel i Wimbledon for to årtier siden. Alt sammen godt indtil en rygskade sluttede hendes sæson efter efter hun vandt i Montreal og havde MP i Cincinnati-finalen. Hun tabte derefter i første runde i US Open og måtte trække sig i Wuhan og melde afbud til WTA finalerne. Rygskaden kan meget vel være et problem ind i 2019. Hendes back-to-back # 1 sæsoner har styrket hendes position i tennisspillet, og vi vil nu se hvor meget hun har lært af sine erfaringer i 2018, da hun vil begynde næste år uden en daglig styrende hånd fra en træner, efter Darren Cahill har bekendtgjort et års pause fra tennis. Halep begynder 2019 efter at have nået 60 uger som #1, hvilket er 10de bedst på listen over flest uger som #1.
“When the Best Year is the Toughest Year” – Simona Halep

2. Naomi Osaka, JPN
… potentialet i Osakas store spil har været tydeligt for de fleste i et stykke tid. Det var kun et spørgsmål om konsekvent at omsætte det i hendes spillestil. Tilføjelsen af ​​Sascha Bajin som træner – ex-Serena & Vika hitting partner og Caro “assisterende træner” – viste sig at være den hemmelige ingrediens til succes der manglede, da den 20-årige (nu 21) vandt stort i Indian Wells – hendes første titel, og endnu større i US Open – hendes anden titel, og alligevel synes det kun at være et par skrab i overfladen af, hvad hun i sidste ende er i stand til, både på og uden for banen. Osaka er den nyeste Generation PDQer (PDQ = Pretty Damn Quickly), der fører bølgen af ​​ stjerner, der stormer mod toppen. Den næste udfordring handler om det højere forventningsniveau, der venter hende i 2019. Med en verdensklasse træner som Sascha -der lige er blevet kåret som årets træner på WTA turen – vil det nok ikke blive et problem. En af Osakas sjove bemærkninger:

3. Caroline Wozniacki, DEN
… Wozniacki var den første af tre førstegangs slamvindere i ’18, og erobrede spotlightet fra Halep i Melbourne (i alt fald fire uger) da hun fortrængte Halep fra nummer 1 og opnåede en turneringsrekord, da hun efter seks års fravær (312 uger idet hun afløste Serena Williams record på 265 uger) vendte tilbage til nr.1. Selvom hun vandt i Eastbourne (hendes første græstitel i ni år (også Eastbourne)), spillede Caroline Wozniacki lige under radaren i meget af sæsonen, da hun led af en langvarig helkropsskade, der blev diagnosticeret som leddegigt lige før US Open . Efter diagnosen fik hun mulighed for at få behandlet sine smerter, og Wozniacki kom igen i topform sidst på sæsonen, da hun vandt en Premier mandatory titel i Beijing i efteråret og sluttede som nr. 3 på ranglisten for anden sæson i træk.
“When Upside Down is Right side Up” – Caroline Wozniacki og her et godt råd til sig selv:

4. Angelique Kerber, GER
… Kerbers ‘år efter’ hendes strålende ’16 sæson viste sig at være en prøvelse i 2017. Hun faldt fra nr. 1 til ud af top 20, vandt ikke en titel og hendes spil manglede det fremragende drive, der skød hende til de nye højder. Bevæbnet med en ny træner Wim Fissette, den lidt omvandrende, tennisgenopbyggende-belgier (der vil blive erstattet af tyske Rainer Schuettler i 2019), gik Kerber straks på arbejde med at slette sine dårlige minder fra ’17. Efter at have haft et stræk med 3 vundne og 22 tabte kampe i sidste sæson efter at have tabt 1. sæt, vandt hun sine første 10 kampe i år (ikke nedregnet sine ekstra 4-0 i Hopman Cup), vandt i Sydney og nedkæmpede næsten Halep i AO semifinalen. Hun havde matchpoint men tabte 9-7 i 3.sæt. Sit års højdepunkt kom, da hun vandt sin tredje karriere slam titel, da hun vandt sin første Wimbledon titel ved at blive den første spiller, der ikke hed Venus, til at besejre Serena Williams i flere slamfinaler. Hun vandt også over den tidligere slam vinder Ostapenko og fremtidige slamvinder Naomi Osaka undervejs. Hendes resultater bragte hende op på ranglisten, og det lykkedes at holde sig foran Wozniacki på en 2.plads på årets rangliste.

5. Petra Kvitova, CZE
… til tider i ’18 var Kvitova ligefrem skræmmende. Efter at være taknemmelig (som hun stadig er) over overhovedet at kunne spille igen i 17, oppede tjekken sit spil i denne sæson med forbedret fitness og bevægelse. Resultatet blev chokerende udviklet grusbane dygtighed, da hun vandt Prag og Madrid i back to back “Super Petra” uger. I perioder var “Pojd!” et ofte hørt udtryk (betyder kom så), når vinderne kom fra hendes ketsjer. Hun havde, bag kun Chris Evert (8) og Billie Jean King (7). de to længste perioder med sejre – 14 og 13 kampe – og førte turneringen om flest titler med fem, der blev vundet på tre overflader og hun guidede tjekkerne tilbage til Fed Cup-finalen. Selvom hun ikke spillede i den afsluttende Fed Cup weekend, hentede hun sin sjette karriere titel. Hendes eneste skuffelse i ’18 var mangel på slam succes, da hun aldrig nåede forbi 3. runde i en slam. Blev valgt til årets spiller af de andre spillere.

6. Kiki Bertens, NED – Kan du huske, da hun * bare * var en Fed Cup heltinde og double specialist? Efter fuldt ud at have forpligtet sig til at forbedre sit spil er Kiki nu en all-court-trussel med en stor hardcourt titel (Cincinnati), Wimbledon QF og (i år) turné-bedste med tolv top 10 sejre (med kun * to * der kom på grus).

7. Sloane Stephens, USA – støttede sin US Open titel med en sejr i Miami og endnu en slam final i French Open. Bortset fra Kvitova var hun uden tvivl den førende “før Fed Cup-finale” spiller i årets løb, da hun førte Team USA tilbage til finalen, men hun spillede ikke mod CZE, og amerikanernes regeringstid var ovre. Hun nåede også finale i Singapore men tabte til Svitolina.

8. Elina Svitolina, UKR – hun vandt tre titler i første halvår, og så sine resultater droppe i midten af ​​sæsonen, men stolede på sin igangværende “proces” og blev belønnet med en hårdt tilkæmpet, selvtillidsskabende WTA Finale titel. Vil det være et skridt på vejen til stor succes i ’19?

9. Aryna Sabalenka, BLR – Generation PDQs effektive trussel, hun er tilsyneladende bare et skridt væk fra at være med i rækken af lovende spiller i de sidste etaper af slams. Har et smittende alt eller intet spil og en – lidt for høj -lydstyrke
der kan høres. Vandt en mærkelig myrekamp over Wozniacki i Wimbledon og er en charmerende spiller udenfor kampladsen. Hun når endnu længere i 2019.

Et enkelt double par har sneget sig ind i min top 10
10. Barbora Krejcikova / Katerina Siniakova, CZE / CZE – engang et dominerende junior doubles par. I 2018 fik de to 22 årige tjekkere deres flotteste år som et par, og blev det første par til at vinde både Roland Garros & Wimbledon siden 2003. De vandt også Wimbledon juniortitlen i 2013. De blev den sjette og syvende (og sidste) spiller til at ende som toppar i denne sæson, de sluttede på en delt førsteplads på double ranglisten.