Der spilles rent faktisk en international tennisturnering i Danmark i denne uge. Det er en 15.000$ Future turnering i Århus. Den spilles på Århus 1900’s anlæg på Marselisborg Grønnevej. 4 danskere fik tildelt wild cards og yderligere fem spillede sig gennem kvalifikationen. De tre danskere vindere i single i første runde er Søren Hess-Olesen (billedet) der i første runde slog Marc Ferrigno ligeledes Danmark med 6-4,6-3. Også Andreas Bjerrehus gik videre med en sejr over Sander Arends, Holland på 7-5,6-1. Endelig vandt Mohamed Shabib over Oscar Forsell, Sverige med 6-3,6-1.

For dem der gerne vil se international tennis og evt. støtte de danske spillere er der altså mulighed for at tage til Århus. God fornøjelse!