I flere år var han et flagskib for svensk tennis, og gjorde for alvor opmærksom på sig selv, da han sendte Nadal ud af French Open. Siden har sygdom sat en stopper for den store svensker.

Vi taler selvfølgelig om Robin Søderling. Svenskeren var i gang med et brag af en karriere, og nåede også så højt som nummer 4 i verden, inden sygdom satte en stopper for hans fremdrift. Hvad der i starten blev vurderet som en kortvarig virus viste sig at være kyssesyge, som ikke ville slippe svenskeren, og i midten af 2011, efter længere pauser i løbet af sæsonen, måtte han lægge ketcheren på hylden for en stund – en stund der endte med at blive markant længere end både fans og han selv havde regnet med.

[quote_box_center]”Det var selvfølgelig meget bittert. Jeg havde en klar forventning om, at det var en kortere, men konstant, pause der skulle til før jeg var tilbage på banen”, fortæller Søderling om det bratte stop i 2011.[/quote_box_center]

En lang uvished

I en interview med EPSN tilbage i slutningen af 2012 fortæller Søderling hvordan den konstante uvished og de mange rutschebaneture virkelig har taget hårdt på ham psykisk. Til trods for, at han og hans kæreste gennem mange år, Jenni Mostrøm, blev forældre og flyttede en i deres perfekte lejlighed, så manglede der stadig noget.

[quote_box_center]”Det er klart at på overfladen ser alt jo ud som det skal med lejlighed, barn og et sundt forhold mellem Jenni og mig. Men tennis har været så stor en del af mit liv, at det hele tiden føles som om der mangler noget”.[/quote_box_center]

I løbet af 2012 så det ud til at han endelig var på vej tilbage. Hans træning begyndte at blive langt mere kontinuerlig og da han var på sit bedste fysisk i lang tid, trænede han op til 2 timer hver anden dag – og det gav håb.

[quote_box_center]”Det gav selvfølgelig håb, for overordnet set var jeg i fremgang. Men når jeg så var godt i gang, så bev jeg ramt af influenza eller forkølelse og så blev jeg endnu engang sat tilbage – netop det har været enormt svært”, uddyber han.[/quote_box_center]

Nyt håb

Tiden er nu skruet frem til 2014, og Søderling er fortsat ikke tilbage på banen. Men det betyder ikke, at han ikke ønsker det – tværtimod.

[quote_box_center]”Det er vigtigt for mig at understrege, at jeg ikke har trukket mig tilbage. Jeg ønsker stadig at komme tilbage, det skal der ikke herske tvivl om”.[/quote_box_center]

I de tre år der efterhånden er gået siden han måtte sætte karrieren på standby har han dog stadig haft tennis tæt på livet. Foruden at udvikle sin egen tennisbold, så er han blevet Tournament Director for turneringen i Stockholm, og udover at beskæftige sig med den sport han elsker, så har det også givet ham noget mere.

[quote_box_center]”Jeg har selvfølgelig altid set turneringerne fra et spiller-perspektiv. Nu har jeg fået mulighed for at se det fra et organisatorisk perspektiv, og det føler jeg har givet mig en hel masse. Både i forhold til at kunne fokusere på at være turneringsarrangør, når jeg engang har lagt ketcheren på hylden endegyldigt, men også når jeg forhåbentlig skal rejse rundt som spiller igen.”[/quote_box_center]

Inspiration fra andre

Og selvom det gennem de sidste år har været rigtig meget op og ned for Søderling, så har han ikke opgivet. Dels grundet de opture der trods alt har været, og dels grundet den inspiration han har hentet hos kollegaer ude på touren, der er et synligt bevis på, at succes ikke nødvendigvis er aldersbestemt.

[quote_box_center]”Det har hjulpet mig utrolig meget at se nogle af mine kollegaer blive ved med at levere i en sen alder. Man kan tage Tommy (Haas red.) som eksempel. Han kom i top 20 som 36-årig, og det giver mig rigtig meget blod på tanden, og en forhåbning om, at jeg kan komme tilbage, og jeg kan komme tilbage på et højt niveau”, forklarer svenskeren.[/quote_box_center]

Om det bliver til et comeback næste år er uvist. Søderling kæmper stadig med sygdommen, som dog er i markant bedring, og med træningsmængderne taget i betragtning, er der grund til at være positiv. Der er dog stadig meget der skal ske på det fysiske plan, men spørger man hovedpersonen selv, så er han ikke en færdig mand.

”Jeg stopper når jeg føler det er nok. Lige nu er det ikke nok” – Robin Søderling

Faktaboks

Navn: Robin Söderling
Land: Sverige
Født: 14. august 1984 (30 år) i Tibro, Sverige
Bopæl: Bor i Monte Carlo, Monaco
Pro start: 2001
Præmiepenge: $ 10.423.124
ATP titler: 10
Højeste rangering: 4 (november 2010)

Forrige artikelATP Barclays World Tour Finals: Wawrinka er klar semifinalerne
Næste artikelATP Challenger Champaign: Se Frederik Løchte spille finale ca. 2230cet
John Kristensen
John Kristensen er medstifter af Tennisavisen.dk. John har spillet tennis i 40 år og har mange års ledererfaring fra tennismiljøet bl.a. som formand for KB Tennis i 10 år.