Favoritholdene er nu klar til slutspillet om 14 dage

Lørdag blev de to mellemspilspuljer færdigspillet, og ingen af forhåndsfavoritterne snublede i den sidste runde.

I pulje 1 var der puljefinale hos HIK, som tog imod favoritterne fra KB, men da KB stillede med et noget skadesplaget hold, så blev det et tættere opgør end de fleste havde forudset. Kampen endte 3-3 og det unge HIK-hold fik tanket en god portion selvtillid til de kommende kampe i slutspillet, mens KB skal bruge de næste 14 dage til at få restitueret flere af sine spillere. Resultatet 3-3 betød at KB vinder puljen. I den anden og ret betydningsløse kamp vand Esbjerg på udebane over Fruens Bøge med 5-1.

I pulje 2 var alle hold i spil til slutspilspladserne, men favoritterne fra Gentofte vandt en sikker sejr på 5-1 på udebane mod Hvidovre, og da Birkerød ligeledes vandt komfortabelt med 5-1 mod HRT, så vandt Gentofte puljen og Birkerød blev nr. 2 og tog dermed den anden slutspilsplads.

KB og Gentofte endte begge på 14 point, men da KB har en bedre sætscore, så er det KB som får lov at vælge mellem HIK og Birkeød som semifinalemodstander, Gentofte vil så møde det andet hold i sin semifinale. KB skal senest mandag meddele DTF hvilket hold klubben vil spille mod i semifinalen.

Slutspillet spilles d. 5. og 6. september på KBs anlæg på Peter Bangs Vej

Forrige artikelWTA: Cincinnati – Halep i finalen mod Williams
Næste artikelElitedivisionen: Spænding til det sidste i herrernes mellemspil
John Kristensen
John Kristensen er medstifter af Tennisavisen.dk. John har spillet tennis i 40 år og har mange års ledererfaring fra tennismiljøet bl.a. som formand for KB Tennis i 10 år.