AFLYSES! ENERGI DANMARK CHAMPIONS BATTLE 2023 – HOLGER RUNE VS. NICK KYRGIOS

Energi Champions Battle 2023 – Holger Rune vs. Nick Kyrgios bliver grundet uheldige omstændigheder aflyst. Eventet, der var sat til at skulle afvikles onsdag den 24. maj i en udsolgt Royal Arena.

Nick Kyrgios har under en hændelse i Australien på uheldigste vis pådraget sig en fodskade. Australieren og hans team har gjort alt for, at han kunne blive klar til at spille i Danmark den 24. maj og gøre denne meget omtalte stjernekamp til en realitet. Desværre har alle parter måtte sande, at en afvikling af kampen fysisk ikke er muligt.

Alle parter og især Nick Kyrgios er naturligvis utroligt kede af at måtte meddele alle de spændte tennisfans, at kampen aflyses. Nick Kyrgios udtaler:

”Jeg er knust over at måtte trække mig fra denne fantastiske kamp og dermed skuffe de mange tennisfans og sponsorer. Jeg havde glædet mig utrolig meget til at besøge Danmark og til at møde min gode ven Holger Rune på hjemmebane. Det var samtidig mit comeback efter min knæskade, så derfor så jeg ekstra meget frem til kampen. Jeg har gjort alt, hvad jeg kunne for at blive klar, men desværre er dommen fra min lægestab og fysioterapeut, at min fod på ingen måde bliver klar til at indtage en tennisbane den 24. maj. Forhåbentligt opstår der en anden mulighed, hvor jeg kan spille kamp imod Holger.”

Også Holger Rune er rigtig ked af, at kampen ikke bliver en realitet. Han udtaler:

”Jeg er selvfølgelig lige så ked af det som Kyrgios over, at vi ikke får muligheden for at møde hinanden i Royal Arena som planlagt. Jeg havde glædet mig utroligt meget til at skulle spille på hjemmebane i en udsolgt arena. Det ville uden tvivl være den vildeste oplevelse med alle de danske tennisfans. Jeg ønsker Nick rigtig god bedring og håber snart at se ham igen.”

BILLETTER KØBT PÅ TICKETMASTER:
Alle billetkøbere vil naturligvis få refunderet deres billetter og vil snarest modtage en mail fra Ticketmaster herom.

Forrige artikelTurneringer uge 20: Clara mod seedet 2 i W100. Holger fortsat kurs mod Djokovic
Næste artikelOplev Clara og Holger med rabat
Tennisavisen.dk
Tennisavisen.dk er Danmarks største digitale tennisunivers. Vi bringer nyheder, billeder, analyser, debat og aktuelle opdateringer fra tennisverdenen – både fra Danmark og internationalt.