2. runde i herrernes DH forløb uden overraskelser

KB – HIK 1-5
Det var en gentagelse af forrige sæsons finale, hvor KB løb med guldet. Det var dog et noget andet hold KB stillede med på hjemmebanen mod HIK, kun Martin Pedersen var genganger på KB-holdet. HIK var på forhånd favorit og levnede da heller ikke mesterholdet meget; kun Martin Pedersen vandt sin kamp over stortalentet Holger Rune, som måtte trække sig i starten af andet sæt med en rygskade. HIK ligner en sikker deltager i slutspillet, mens KB skal håbe på at Søren Hess-Olesen bliver klar til januar.

HRT – Skovbakken 4-2
Favoritværdigheden lå hos HRT og den levede de op til. Kampen var tæt efter singlerne med stillingen 2-2, men begge doubler vandt HRT forholdsvis ubesværet og tog dermed en vigtig sejr i bestræbelserne på at nå slutspillet. Skovbakken skal nok kæmpe i den nederste del af rækken, så de to point kan være vigtige.

Gentofte – Lyngby 2-4
Hjemmeholdet var undertippet, og kom da også planmæssigt bagud 1-3 efter singlerne, men Gentoftes doubler er stærke, og holdet vandt da også førstedoublen, men desværre måtte andendoublen trække sig, så det endte med en 4-2 sejr til guldaspiranterne fra Lyngby.

Virum/Sorgenfri – KFUM 5-1
En kamp som Virum skulle vinde såfremt ambitionen om en slutspilsplads skal virkeliggøres, og det gik da også ret smertefrit. KFUMs Oscar Jeppesen sørgede for at hold KFUM inde i kampen ved overraskende at slå Hans Stentoft med 10/4 i MTB, men Virum vandt førstedoublen og selvom KFUM kun tabte andendoublen med 8/10 i MTB, så måtte holdet nøjes med et point.

Forrige artikelEn runde med højspænding og drama
Næste artikelATP Challenger Knoxville: Løchte coach for Mikael Ymer og deltager i double med Matsui
John Kristensen
John Kristensen er medstifter af Tennisavisen.dk. John har spillet tennis i 40 år og har mange års ledererfaring fra tennismiljøet bl.a. som formand for KB Tennis i 10 år.