Efter femte runde er kun to ting sikre, KB er slutspillet og Birkerød rykker ud. Herefter er de øvrige seks hold i kamp om de øvrige tre slutspilspladser og en nedrykningsplads. Aldrig har feltet ligget så tæt efter fem runder, og for alle holdene venter der nogle nervepirrende holdkampe i starten af marts. Den store positive overraskelse er holdet fra Skovbakken, som før sæsonen var udset til at være en af nedrykkerne, men med hjælp fra udenlandske spillere, så har Århus-holdet spillet sig i position til selv at afgøre om det skal blive til medaljespil.

Stillingen i Elitedivisionen efter 5 af 7 runder:
KB 30
HRT 24
Gentofte 18
Skovbakken 18
Lyngby 17
Århus 1900 17
HIK 13
Birkerød 3

HRT – Gentofte 6-0

Topopgøret mellem nr. 3 og nr. 2 blev aldrig så spændende som forventet. Godt nok tabte Gentofte flere af kampene i MTB, men HRT var ovenpå fra start, og tog en uventet stor sejr på 6-0. Sejren betyder at HRT, trods et svært restprogram, ligger lunt til ift. at sikre sig en plads i slutspillet. Gentofte har indtil i går været favorit til at deltage i medaljespillet ultimo marts, og det kan stadig nås, men grundet rækkens jævnbyrdighed, så befinder holdet sig også i en kamp for at undgå nedrykning.

Resultater:
1. HS: Matteo Viola – Christian Sigsgaard 6-3 6-4
2. HS: Henrik Heise Korsgaard – Philip Ørnø 7-6 6-3
3. HS: Friedrich Klasen – Kasper Warming 6-1 6-3
4. HS: Maxim Landa – Peter Christopher Raben 6-3 6-7 11/9
1. HD: Viola/Korsgaard – Sigsgaard/Raben 7-6 7-5
2. HD: Klasen/Caspar Jalili Mikkelsen – Ørnø/Warming 6-1 3-6 10/7

Århus 1900 – KB 2-4

Som ventet blev det ikke en let opgave for KB, da topholdet var på besøg hos Århus 1900; efter singlerne var stillingen 2-2, men så viste udeholdet at det har stærke doublekonstellationer, og således kunne topholdet vende hjem med fem point og en stensikker førsteplads i rækken. Efter weekendens kampe så vil den position nok ikke blive truet. For Århus 1900 er slutspillet absolut en mulighed; i de sidste runder venter Gentofte og Birkerød på hjemmebane, det bør kaste tilstrækkeligt med point af til at holdet deltager i slutspillet.

Resultater:
1. HS: Stefan Seifert – Johannes Ingildsen 4-6 6-3 7/10
2. HS: Alexander Lykou – Anders Grinderslev 1-6 3-6
3. HS: Andreas Bjerrehus – Martin Linnet Killemose 6-3 6-1
4. HS: Anders Arenfeldt Holm – Jonas Zacho Larsen 7-5 6-4
1. HD: Seifert/Bjerrehus – Ingildsen/Larsen 2-6 1-6
2. HD: Lykou/Holm – Grinderslev/Killemose 6-7 6-2 4/10

Skovbakken – Birkerød 6-0

Skovbakken fik den forventede storsejr mod Birkerød, og nu kan Århus-holdet også drømme om slutspil. Med sine to udlændinge på toppen, så skal der stærke hold til for at besejre Skovbakken. I den kategori hører Birkerød ikke og holdt fra Nordsjælland måtte tag hjem med et tydeligt nederlag.

Resultater:
1. HS: Arvid Nordquist – Marcus Gram Petersen 6-2 6-2
2. HS: Nazim Makhlouf – Frederik Justesen 6-1 6-0
3. HS: Julius Kostopoulos – Jesper Korsbæk Jensen 6-1 6-2
4. HS: Julius Kristensen – Nicolas Borgsten 6-2 6-4
1. HD: Nordquist/Makhlouf – Petersen/Justesen 7-5 6-1
2. HD: Kostopoulos/Kristensen – Jensen/Borgsten 6-0 6-4

HIK – Lyngby 3-4

Denne kamp blev spillet søndag, men godbidderne gemmes jo til sidst, og denne kamp blev spændingsmæssigt den bedste kamp i runden. Begge hold er både i spil til slutspil og nedrykning, så ingen af holdene kunne tåle et klart nederlag, men sådan gik det så heller ikke. Alle fire singler blev afgjort i MTB!! Og meget salomonisk så var stillingen 2-2 efter de fire første kampe. De to doubler blev delt og så skulle en Golden MTB mellem de to førstesingler afgør holdmatchen. Det blev Lyngbys rutinerede Frederik Løchte der sikrede sin klub den vigtige sejr. Begge hold kan stadig nå slutspillet, men også truslen om nedrykning hænger stadig over de to hold.

Resultater:
1. HS: Sebastian Grundtvig – Frederik Løchte Nielsen 2-6 6-4 5/10
2. HS: Valdemar Frederik Pape – Marc Ferrigno 7-6 1-6 9/11
3. HS: Thomas Kromann – Nicolai Ferrigno 7-5 1-6 10/8
4. HS: Christoffer Kønigsfeldt – Søren Wedege 1-6 6-3 10/6
1. HD: Grundtvig/Pape – Nielsen/Frederik Myhre 6-4 6-3
2. HD: Kromann/Kønigsfeldt – Ferrigno/Ferrigno 4-6 2-6
Golden: Sebastian Grundtvig – Frederik Løchte Nielsen 7/10

Forrige artikelK25 Loughborough: Mental kraftpræstation sikrer W25 titel til Sofia Nami Samavati
Næste artikelTurneringer uge 5: Holger på grus i Argentina. Torpegaard tilbage på sporet
Avatar photo
Tennisavisen.dk er Danmarks største digitale tennisunivers. Vi bringer nyheder, billeder, analyser, debat og aktuelle opdateringer fra tennisverdenen – både fra Danmark og internationalt.