Benjamin Hannestad skulle tirsdag forsøge at få revanche for sidste uges nederlag i kvartfinalen i Santiago, hvor han tabte 2-6, 1-6 til Filip Horansky (SVK), som blev betegnet som en fysisk stærk modstander.

Tirsdag mødte Benji den samme slovak allerede i 1. runde af hovedturneringen ved $15.000 turneringen F2 Santo Domingo Open, Dominican Republic, hvor han som tidligere omtalt havde vundet 3 kampe i kvalifikationen efter kun at have afgivet ialt 4 partier undervejs.

I sidste uges møde erkendte danskeren, at serven skulle fungere bedre, hvis han skulle have mulighed for at true Horansky.
Kampen kunne desværre ikke følges på Livestream, da den blev spillet på court 10, hvor der ikke er denne mulighed, men det fremgår af statistikken for kampen, at Benji fik 64 procent af 1. serverne ind, hvilket var flere end i sidste uge.

Trods det lykkedes det alligevel kun at vinde pointet i 32 procent af tilfældene, og det var ikke bedre i 2. serven, hvor Benji kun opnåede et enkelt point bag serven.
Horansky derimod vandt 18 point bag sine 22 første-server, og selvom slovakkens 1. serve-procent kun var 43 og han desuden kun vandt 11 point på 29 anden-server, bevirkede den matematiske konsekvens heraf, at slovakken totalt vandt 59 point mod Benji’s 36.

Reslutatet blev derfor, at Horansky vandt en sikker sejr med cifrene 6-1, 6-2. Benji var tæt på at indkassere æg i 2. sæt, indtil han ved stillingen 0-5 vandt 2 partier i træk.

Forrige artikelITF Antalya: Julie Noe sender seedet rumænsk Simona ud
Næste artikelEt nyt tennis Danmark!
Ole Dalsgaard Jensen
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.