Benjamin Hannestad har med sin 2. sejr i hovedturneringen sikret mindst 3 point til ATP-ranglisten

Inden 1/8-finalen ved $15.000 turneringen Il Copa Cibao i Santiago de los Caballeros, Dominican Republic var 18-årige Benjamin Hannestad forberedt på, at hans 17-årige modstander (1417) Juan Carlos Manuel Aguilar (BOL) ville give kamp til stregen.

Sådan kunne det også se ud fra kampens start, hvor Benji hurtigt kom bagud 0-3, men med 2 efterfølgende breaks vandt han 6-4 i 1. sæt, hvor han vandt 35 point mod 25 blandt andet med 3 esser undervejs.

I 2. sæt blev Benji brudt på modstanderens eneste break-mulighed i sættet, mens han selv udnyttede 2 af 5 muligheder, og han vandt sættet med samme cifre, så kampen endte 6-4, 6-4, og derved fik han en slags revanche for August Holmgren, som i sidste uge tabte 0-6, 2-6 til columbianeren.

Benji var ikke overrasket over modstanderens udlæg, hvilket fremgår af denne kommentar efter kampen

“Han er en virkelig god spiller og forventede at han ville starte ud fantastisk, som han så også gjorde. Men fra 0-3 i 1.sæt fik jeg brudt hans forhånd ned :)”

I kvartfinalen venter 7. seedede 22-årige (404) Filip Horansky (SVK), som vandt over (807) Luis Patino (MEX) 6-2, 6-4.
Slovakken har i 2015 vundet finalen ved $10.000 turneringer i El Kantaoui, Tunesien og Nieuwpoort, Belgien samt Pitesti, Rumænien. Desuden har han været i både finaler og semifinaler i enkelte turneringer.
I sidste uge forsøgte han sig i en ATP Challenger turnering i Andria, hvor han tabte 4-6, 0-6 i 1. runde til (97) Illya Marchenko (UKR).

Forrige artikelITF Santiago: Hannestad “heldig vinder” mod “lucky loser”
Næste artikelDTF erkender: Vi har ikke levet op til vores målsætninger
Avatar photo
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.