Bagud 1-5 i 3. sæt kæmpede Philip Ørnø sig tilbage og var tæt på et comeback og ATP-rangering, men hans græske modstander tog alligevel sejren

Få timer efter at August Holmgren sikrede sig sit første point til ATP-ranglisten i en turnering på Cypern, var hans klubkammerat fra Gentofte, Philip Ørnø meget tæt på at gøre ham kunsten efter ved $10.000 turneringen 9th Hellenic Zeus ITF Pro Circuit i Heraklion.

I 1. runde af hovedturneringen mødte han Stylianos Perdikogiannis (GRE), der ligesom Philip havde været gennem kvalifikation.

I 1. sæt fulgtes spillerne ad og holdt serv, indtil Philip ved 4-3 fik kampens første break, selvom grækeren havde ført 40-15 i egen serv, og Philip sikrede sig derefter sættet 6-3 i egen serv.

Philip blev brudt til 0-2 i 2. sæt, og begge holdt derefter serv resten af sættet, som grækeren derfor vandt 6-3, hvorefter Philip i 3. sæt blev brudt fra start og igen ved 1-3, og kampen så ud til at være afgjort, da grækeren  sikkert holdt serv til 5-1.

I danskerens næste serveparti havde grækeren 2 matchbolde, men det lykkedes for Philip at holde serv til 2-5 i kampen længste parti, og pludselig skiftede kampen momentum, da Philip derefter med et rent break reducerede til 3-5, og han skabte spændingen helt tilbage i kampen, da han holdt serv til 4-5.

I grækerens næste serveparti var han en smule under pres ved 15-30, men han holdt fast og efter yderligere 2 matchbolde sikrede grækerens sig sejren 3-6, 6-3, 6-4.

Selvom Philip ærgrede sig over at have været så tæt på at komme helt tilbage, betegnede han det alligevel som en “sjov og lærerig” kamp.

 

Forrige artikelITF Limassol: ATP-point til Holmgren, som møder Hannestad i 2. runde
Næste artikelRafael Nadal søsæter storstilet akademi
Avatar photo
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.