Mohamed Shabib er i denne uge i Doha, Qatar for at spille en $10.000 future. Og foreløbig har Mohamed kvalificeret sig til hovedturneringen.

Han spillede mod Shahbaaz Khan, Indien. Og i første sæt havde Shabib ikke et eneste break imod sig og vandt sættet 6-2. I andet sæt fulgte den 22-årige inder lidt bedre med. Da Mohamed brød til 3-2, brød inderen straks tilbage. Og dette gentog sig en gang mere. Så måtte de to i tiebreak og her var inderen skarpest og han vandt tiebreaken 7-5.

I tredje sæt strammede Mohamed grebet om kampen og kom foran 3-1. Men minsandten om ikke Khan slog tilbage og udlignede. Mohamed måtte kæmpe hårdt for at vinde eget serveparti til 4-3 og det blev meget lige i Khan’s serveparti, men Mohamed tog det og så var det 5-3. Herefter var gassen gået helt af inderen og det sidste serveparti gik stærkt. 6-3 til Mohamed.

Flot gjort af Mohamed. Shahbaaz Khan var åbenbart en svær modstander. Det er endnu uklart hvem Mohamed skal møde i hovedturneringen.