Karen Barbat forsøgte lørdag at kvalificere sig til $100.000 turneringen Open GDF SUEZ de Cagnes-sur-Mer Alpes-Maritimes i Frankrig, som er en stærkt besat turnering, hvor man skal være i top 150 for at gå direkte i hovedturneringen.

Karens rangering som no. 622 rakte i første omgang end ikke til en plads i kvalifikationen på acceptance-listen, men ved lodtrækningen kom hun dog med alligevel, og hun mødte i 1. kval-runde no. 232 Nadiia Kichenok (UKR).

Karen vandt overraskende 1. sæt 7-5, men herefter overtog ukraineren taktstokken og vandt de 2 næste sæt til sejr 5-7, 6-0, 6-2.