Ærefulde nederlag kan være noget af det værste. Man er måske så tæt på og så glipper det alligevel. Man har kæmpet bravt men alligevel tabt.

Om det er sådan Simon Friis Søndergaard har det skal vi ikke kunne sige, men det var et ærefuldt nederlag da han idag spillede mod Henrik Sillanpaa, Finland (seedet 5). Det blev en rigtig gyser.

Der var ikke meget der tydede på en lige kamp i første sæt, som finnen vandt 6-0. Men i andet sæt fik Simon greb om spillet. Han kom endda foran 5-3, men Sillanpaa fik breaket tilbage og sættet endte i tiebreak. Simon trak det længste strå og vandt tiebreaken 7-5.

I tredje sæt breakede de to spillere hinanden 2 gange hver og der måtte endnu en tiebreak til. Finnen kom hurtigt foran 4-1, men Simon kæmpede og reducerede til 4-5 og 5-6 inden Sillanpaa lukkede kampen ved at vinde tiebreaken 7-5.

Selvom Simon indkasserede et af de såkaldte ærefulde nederlag, så viste han hvilket stort potentiale der er i ham. Han spiller lige op med spillere der er langt højere placeret på verdensranglisten end ham.

Forrige artikelTV Kampe tirsdag: ATP og WTA Madrid. Løchte både live og gensyn på Livestream
Næste artikelBusan Challenger: Løchte vinder over defensiv koreaner
Ralph Elm Hansen
Ralph Elm Hansen er inkarneret tennisnørd og har mange års erfaring som tennisskribent. Han har tidligere drevet et af Danmarks mest seriøse tennissites, Tenaro, og har været med i redaktionen på Tennissporten.dk.