Johannes Ingildsen havde hen over påsken, spillet sig igennem til hovedturneringen i ITF turneringen i Antalya, Tyrkiet. I dag skulle han i første runde møde Alexander Mozgovoy fra Rusland.

Efter at have været bagud med 2-4 i første sæt, formåede Ingildsen at spille sig tilbage, og endda bringe sig foran med 5-4, modstanderen fik dog udlignet til 5-5, efter et parti hvor Ingildsen fulgte med til 40-40, men desværre ikke havde det sidste der skulle til for at breake.

I det efterfølgende parti kom Ingildsen ned med en breakbold, men på flotteste vis fik han afværget, og sikrede en føring på 6-5, modstanderen tog herefter partiet rent, udlignede til 6-6, og så skulle der spilles tiebreak. Den bølgede frem og tilbage, Ingildsen kunne serve for kampen ved 6-5, men måtte desværre se chancen passere, herefter blev det modstanderens tur til at serve for kampen, men Ingildsen holdte hovedet koldt, og vandt til sidst sættet 7-6(10)

Andet sæt startede som lyn og torden fra Ingildsens side, da han brød modstanderen i første parti, desværre brød modstanderen med det samme tilbage. Den unge dansker lod sig ikke kue, og bragte sig igen foran med et break. Ingildsen holdte serv, og bragte sig dermed foran 3-1 , desværre brød modstanderen igen tilbage, og bragte sig foran 4-3.

Ingildsen holdte serv, og brød endnu engang, så stillingen nu var 5-4, dermed kunne han serve kampen hjem. Næste parti blev langt og nervepirrende, hvor Ingildsen efter flere sætbolde desværre måtte kapitulere, efter den russiske modstander udnyttede sin 7. breakbold.

Herefter holdte begge spillere serv, og derved en ny tiebreak. Den vandt Ingildsen, endnu en stor skalp af den unge dansker, som endte med at sejre 7-6(10), 7-6(5) i en til tider nervepirrende kamp

Danskeren kan udover avancement i turneringen, se frem til at indtage verdensranglisten, efter han med dagens sejr, optjente sit første point. Det vides endnu ikke hvem modstanderen i anden runde bliver.

Forrige artikelTV Kampe tirsdag: 2 kampe på TV3 Sport 2. Eurosport uafbrudt fra 1200
Næste artikelITF Barnstaple: Karen Barbat tabte efter vendepunkt i 2. sæt
Avatar photo
Fra sidelinjen følger jeg alt tennis med et dansk islæt, og er selverklæret Frederik Løchte Nielsen-fan. Derudover er jeg betaget af fremtidens stjerner Borna Coric og Alexander Zverev.