Ottende seedede Petra Kvitova blev tvunget til at grave dybt tirsdag eftermiddag for at afværge en stor overraskelse, kom tilbage fra et sæt nede for at sende den amerikanske kvalifikationsspiller Nicole Gibbs ud med 4-6, 6-3, 6-4 på to timer og to minutter. Med denne sejr, vil Kvitova nu mødes med tredje seedede Agnieszka Radwanska, i en revancekamp efter deres møde i 2015 WTA Finalen i Singapore, hvor Radwanska sejrede i tre sæt. Så næsten traditionelt blev det igen en tresæts kamp.

Kampen begyndte med tre på hinanden følgende vundne servepartier, og det var ikke overraskende Kvitova, der fik det første break, ved hjælp af sine tunge grundslag, hvor hun flyttede Gibbs fra side til side på vej til at tage en tidlig 3-1 føring. Gibbs ville det anderledes og brød tilbage.

Som sættet skred frem, kunne man bare fornemme, at Kvitova var begyndt at slække på spillet mens Gibbs var solid fra baglinjen. Petra Kunne ikke finde sin timing, og pludselig stod hun overfor to break points i efterfølgende parti. Men denne gang havde Gibbs fundet offensiven, og udnyttede den første breakmulighed med et fantastiskt baghånds passerslag.

Imponerende og Gibbs var i stand til at holde sin egen serv mod den dobbelte Wimbledon mester, trods en usædvanlig lav førstserve procent i størstedelen af ​​sættet. Da endnu en uprovokereet fejl fløj fra Kvitovas ketsjer, vandt Gibbs åbningssættet 6-4, og var bare et sæt væk fra den største sejr i sin unge karriere.

Efter en trist afslutning på åbningssættet, fik Kvitova styr på spillet, da det virkelig gjaldt. Linjerne blev “malet” med nogle fantastiske vindere, der hjalp hende til en 3-0 føring. Men efter den imponerende start på andet sæt, satte Kvitova føringen næsten helt over styr efter at Gibbs brød tilbage til 2-3 og kom på serv igen.

Men alt dette hårde arbejde endte forgæves for Gibbs, da Kvitova igen kom i gang og brød en gang mere for at åbne en 4-2 føring. Selvom Gibbs var godt på vej til at komme tilbage med tre breakbolde, viste Kvitova pludselig klassen, reddede de tre break points og servede til 5-2. Gibbs holdt sit serveparti men Kvitova havde ingen problemer med at serve andet sæt hjem6-3 og dermed var hun igen havnet i en tresætter, ser efterhånden må slide lidt på Kvitova.

Efter en jævn start i tredje sæt var det Kvitovas vedholdenhed der blev belønnet med en 2-1 føring. Gibbs nød igen godt af et par fejl fra Kvitova og brød tilbage, til stor glæde for det entusiastiske hjemmepublikum.

Efter at have udvekslet breaks, og et par servehold begyndte Kvotova at flytte rundt på Gibbs endnu en gang. Brugte sine flade og kraftfulde grundslag og Kvitova var i stand til at tvinge fejl ud af Gibbs, som var ganske frustreret af ikke at kunne udnytte de fleste af sine muligheder. Kvitova brød og kom på 43. Til sidst var det Kvitova over det hele og Kvitova kunne slutte med en hårdt tilkæmpet 4-6, 6-3, 6-4 sejr over en meget værdig modstander.



“Det er altid svært at komme tilbage efter at have tabt første sæt, og jeg forsøgte virkeligt,” sagde Kvitova i interviewet efter kampen. “Og jeg synes tredje sæt var rigtig godt spil fra os begge og i sidste ende var jeg den heldige.”

Hun brød fem gange ud af syv muligheder, Kvitova havde 46 uprovokerede fejl men gjorde det knap så slemt med 27 vindere – to af dem esser.

Gibbs, på den anden side, var ikke så konsekvent som hun havde ønsket, ramte kun 11 vindere mod26 uprovokerede fejl, men det har stadig været en utrolig turnering for den amerikanske kvalifikationsspiller, noget hun vil kan bygge videre på fremover.

Dagens ottendedels finaler endte således:

[3] Agnieszka Radwanska (POL) d [19] Jelena Jankovic (SRB) 6 – 3 6 – 3


[8] Petra Kvitova (CZE) d [Q] Nicole Gibbs (USA) 4 – 6 6 – 3 6 – 4
Magdalena Rybarikova (SVK) d [9] Roberta Vinci (ITA) 6 – 2 2 – 0 ret


[13] Victoria Azarenka (BLR) d [26] Samantha Stosur (AUS) 6 – 1 4 – 6 6 – 1


Daria Kasatkina (RUS) d [12] Timea Bacsinszky (SUI) 6 – 4 6 – 2


[18] Karolina Pliskova (CZE) d [25] Johanna Konta (GBR) 7 – 6 (2) 3 – 6 6 – 3
[5] Simona Halep (ROU) d Barbora Strycova (CZE) 6 – 3 1 – 0 ret
[1] Serena Williams (USA) d [Q] Kateryna Bondarenko (UKR) 6 – 2 6 – 2

Onsdagens kampprogram med de to første kvartfinaler ser således ud:

12:30 – [3] Agnieszka Radwanska (POL) V [8] Petra Kvitova (CZE)
19:00 – [1] Serena Williams (USA) V [5] Simona Halep (ROU)

Forrige artikelLæserbrev: Tennissporten i frit fald
Næste artikelDH Medaljespil inde 2015/2016: Stort galleri med 114 billeder
Avatar photo
Leif Hørgren Mortensen er selverklæret tennisfan med særlig interesse for WTA-touren og Caroline Wozniacki. Leif er aktiv tennisdebattør på sociale tennismedier og også en stor bidragsyder på det internationale tennissite, Tennisfrontier.com.