Det blev som forventet de to klare favoritter som løb med de individuelle titler ved DM i Hillerød

Hannah Viller Møller, HIK, vandt guld i kvindernes singlerække, da hun i finalen besejrede den unge Johanne Christine Svendsen, HRT med cifrene 62 62.
Hannah spillede suverænt gennem hele turneringen, og var aldrig i nærheden af at tabe et sæt! I semifinalen havde Hannah slået klubkammeraten Emilie Håkansson, mens Christine i sin semifinale havde sendt førsteseedede, Frederikke Svarre, KB, ud af turneringen.

Hos herrerne havde Christian “Sigs” Sigsgaard, Gentofte, i semifinalen overvundet klubkammeraten Philip Ørnø med 62 61, og da den forsvarende mester fra Gentofte, August Holmgren, i den anden semifinale vandt over Nicolai Ferrigno, Lyngby, med 76 61, så kunne de to Gentofte-spillere i finalen afgøre guldstriden mellem sig. Finalen blev dog aldrig spændende, dertil var “Sigs” for stærk og han hjemtog guldet med cifrene 62 61.

De øvrige danske mestre:

Damedouble:
Simone Alipieva, KB/Emilie Håkansson, HIK – Vilma Krebs Hyllested, HRT/Dicte Ingildsen, HIK 60 62

Herredouble:
Philip Ørnø/Andreas Boers, Gentofte – Simon Friis Søndergaard, KB/Nicolai Ferrigno, Lyngby 26 75 10-8

Mixdouble:
Maria Jespersen/Christian Sigsgaard, Gentofte – Sille Tranberg/Nicolai Ferrigno, Lyngby 62 64