HIK bød favoritterne op til dans

Gårsdagens semifinaleopgør melelm Lyngby og HIK havde på forhånd Lyngby-holdet som klare favoritter, men det havde HIK-holdet nok ikke lyttet til, for de gik ind til opgøret med en overbevisning om at de kunne skabe sensationen, og de var yderst tæt på at fuldføre den.

Danmarks bedste mandlige spiller, Frederik Løchte Nielsen, var hjemme og spillede førstesinglen for Lyngby, og han var oppe mod HIKs Christoffer Kønigsfeldt. Normalt en kamp som kun kan ende på en måde, nemlig med en klar sejr til Frederik, men i går kunne Frederik ikke finde storspillet frem og det udnyttede den klogt spillende HIKer. Christoffer tog første sæt, mens Frederik tog andet og så skulle kampen afgøres i Match Tiebreak og her hev Frederik med det yderste af neglene sejren hjem med 12-10! 1-0 til Lyngby.
På andensinglen var Lyngby ligeså stor favorit, idet Kristian Pless var oppe mod Christoffers bror, Alexander. Dette opgør udviklede sig ligeså spændende og intenst som det foregående, men med den lille forskel at her skete sensationen, idet Alexander vandt med 15-13 i Match Tiebrak. Dermed 1-1 i holdkampen
Lyngbys Rasmus Nørby vandt derpå med 4 og 4 over HIKs Rasmus Møller, og på fjerdesinglen skulle Andreas Bang så give Lyngby en forventelig sejr, men HIKs Jakob Melskens ville det anderledes, så han vandt med 7-6 og 7-6 og dermed 2-2 i holdkampen.

De to doubler blev delt i to tætte opgør, og dermed var HIK snublende nær sensationssejren, idet en Golden Match Tiebreak skulle afgøre udkommet af kampen. Det blev Kristian Pless mod Alexander Kønigsfeldt som skulle afgøre det hele og her viste Lyngby-spilleren, med stor ATP tour erfaring, styrke og vandt enkelt med 10-2.
Dermed er Lyngby i finalen og HIK spiller om bronnze.

I den anden semifinale mødtes Gentofte og Hvidovre. Hvidovre-holdet var dog blevet svækket af at holdets førstesingle Isak Arvidsson, var optaget af en Challenger-turnering i Sverige, og måtte således rokere rundt på holdet
Dermed var det Gentoftes Christian Sigsgaard og Hvidovres Marc Ferrigno som udkæmpede førstesinglen, og det bliver en ret lige affære, dog trak Sigsgaard det længste strå og tog sejren med 5 og 4. Derefter vandt Philip Ørnø, Gentofte over Søren Wedege med 1 og 4 og Dragos Madaras slog Nicolai Ferrigno med 3 og 5. Således førte Gentofte 3-0, men det rettede Hvidovres veteranspiller, Kasper Warming, op på, da han slog Gentoftes Andreas Laulund med 4 og 3.

Nu skulle Hvidovre vinde begge doubler for at holde liv i kampen og 2. doublen med Wedege/N. Ferrigno var tæt på at forlænge livlinen, men tabte i Match Tiebreak til Gentofte-parret Madaras/Laulund og dermed var holdkampen afgjort; Gentofte vandt 4-1. Gentofte spiller om guld og Hvidovre om bronze.

Bronzekampen spilles i dag på KB kl. 9.00 og finalen kl. 13.00

Forrige artikelSemifinalerne afgjort i damernes DH
Næste artikelTE U14 Sainte-Geneviève-des-Bois: Holger Rune 2. plads i double
Avatar photo
Tennisavisen.dk er Danmarks største digitale tennisunivers. Vi bringer nyheder, billeder, analyser, debat og aktuelle opdateringer fra tennisverdenen – både fra Danmark og internationalt.