Mit debatindlæg kommer som en refleksion på debatindlægget Projektet Holger, skrevet af Lars Elvstrøm.
Af Louise Bretton-Meyer
En dialog, som er spændende, ikke kun i dansk tennis, men i hele vores uddannelsessystem. Hvor vi for tiden kan læse i pressen, at 2000 studerende ud af ca 2680 studerende (75-80%), som er startet på CBS, ikke kan regne udsalgsprisen på en jakke, der er sat ned med 17% eller dividere 1/2:1/2. De studerende føler sig svigtet af gymnasiet. Dette er 6. klasses pensum. Derudover kan vi læse, at vi lever i et præstations samfund……. Eller måske nærmere et pacificeret præstations samfund.
Vi skruer tiden tilbage til 2015. Vi er til UM indendørs i HRT, hvor Rasmus Nørby giver en præsentation, baseret på bogen aldersrelateret træning i tennis. En af de ting jeg savner ved præsentationen, er forståelsen og udviklingen af modstandsdygtighed (resilience). Den selv samme kompetence, der ligger til grund for et lærende mindset (growth mindset, professor C Dweck, Stanford University). At lære af vores fejl, altså at være proces orienteret.
Det modsatte af et lærende mindset, er et fastlåst mindset (fixed mindset).
Er det ikke netop, at have et fastlåst mindset, når man vurderer om projektet Holger overhovedet kan lykkes, baseret på spillere som Kristian Pless mm. Som tidligere har vundet Junior Australien Open mm. Men som desværre ikke er lykkes, at få slået deres navne fast på ATP ranglisten.
Hvordan kan man udvikle det utrolige store potentiale vi har i Danmark, hvis vi rent faktisk ikke tror på, at det kan lade sig gøre. Ikke tør udfordre status quo.
Det er nu det lange seje træk skal hives hjem. Det er nu vores juniorspillere, som allerede har fået deres debut i seniorrækkerne, skal ud og spille deres sværeste kampe. Det er netop nu de har brug for vores support. Mere end nogensinde.
Det er nemt nok at bakke op om spillerene, når de kommer hjem med rigtig flotte resultater. Men vi skal turde blive VED med at bakke op om vores juniorspillere med tålmodighed, tiltro og tillid. Specielt når de er udfordret.
En rigtig sund oplevelse for tennis Danmark
At Holger bryder sammen på åben skærm, har intet at gøre med Holgers mentalt mindset. Det er bare en helt normal reaktion fra en dreng på 16 år, efter at have spillet en kamp, hvor han føler han har spillet under niveau. En kamp han ikke har nået at fordøje, før han står foran kameraet.
At se Holger bryder sammen på skærmen, for så at komme tilbage, op på hesten igen. Kæmpe røven ud af bukserne. Få splittet kampen ad. Tilbage på banen med disciplin, vedholdenhed og viljestyrke. Fokus på næste kamp. Dygtiggøre sig.
Er lige netop de overstående kompetencer som Holger har. Disciplin, vedholdenhed og viljestyrke. De selv samme kompetencer, som er altafgørende for at lykkes i livet, uanset hvad vi laver. At turde kæmpe for tingene. Specielt når man stagnerer eller føler sig udfordret.
Når noget skal rettes ind, som man har arbejdet på igen og igen og det lykkes. Det er den energi, der bliver det den indre belønning, der driver motivationen og engagementet (self efficacy). At dygtiggøre sig igennem processen, for på sigt at opnå resultatet (Altså formålet. At blive verdens bedste. Goal setting 101).
Spørgsmålet er, om man stadigvæk tror i dansk tennis, at et stærkt mindset er noget som man er født med, og ikke kan udvikle. På trods af vi har rigtig meget forskningsbaseret materiale, der påviser det modsatte.
I det øjeblik man mister troen på det kan lade sig gøre, så ryger energien i ethvert projekt. Vi skal i Dansk tennis turde investere, for at det kan give et afkast på sigt. Ikke kun til de nuværende spillere, men til hele tennis Danmark.
Der er så meget at lære af vores Danske junior spillere, hvis man bare tager sig lidt tid, og går rundt og observere dem. Jeg har utallige eksempler på dette.
Den danske folkeskole er slet ikke gearet til at løfte sportsbørn. Både skolerne og kommunerne prøver, at gøre det så godt de kan, inden for en lovgivning, som på ingen måde er fleksibel nok, i sammenligning med resten af Europa. En lovgivning som ikke tager hensyn til individet. Team Danmark gør et rigtigt godt stykke arbejde, men de kommer først ind over de danske idrætsudøvere efter folkeskolen.
Jeg er personlig enormt stolt over, at vi har så dygtige spillere i Danmark. IMPONERENDE. Lige så stolt og glad jeg bliver, når jeg ser fire gymnasie drenge stå og stor-hygge sig på udendørsbanerne i HIK, imens de får slået nogle bolde, og griner over weekendens fester.
