Det gik næsten som spået, men Lyngby spillede overraskende godt i Århus 1900, og selv uden sine nøglespillere kunne Gentofte bide fra sig i lokalopgøret mod HIK. DH ude-sæsonen er skudt i gang og den tegner til at blive tæt og spændende blandt de syv af holdene, kun Birkerød skiller sig ud som et betydeligt svagere hold, og får svært ved at hente point mod de øvrige syv hold.

Stillingen i Elitedivisionen:
Give 7
KB 6
HIK 5
Århus 1900 4
Lyngby 3
Gentofte 2
HRT 1
Birkerød 0


Birkerød – Give 0-6

Der var store klø til hjemmeholdet, som tog imod Give, som ikke var i bedste besætning; hele 6 partier kunne Birkerød skrabe sammen i fire singlekampe – det fortæller vist alt om, hvor svær en sæson Birkerød går i møde. Godt nok var hjemmeholdet uden to af sine bedste spillere, men selv de havde ikke kunnet ændre på slutresultatet. Give fik de forventede point i forsøget på at forsvare titlen.

Kampens resultater:
1. HS: Marcus Gram Petersen – Florian Barth 06 16
2. HS: Frederik Justesen – Marco Kirschner 16 06
3. HS: Emil Westling – Morten Garbers 16 16
4. HS: Jesper Korsbæk – Andreas Hove Pedersen 06 26
1. HD: Petersen/Westling – Barth/Garbers 26 36
2. HD: Justesen/Jensen – Kirschner/Pedersen 57 46

HRT – KB 1-5

Ingen af de to hold var i bedste opstilling, men gæsterne kan selv med flere afbud stille et særdeles slagkraftigt hold, og det fik HRT at mærke. Godt nok satte HRTs Henrik Korsgaard KBs svenske Markus Eriksson til vægs med flot spil, men også mod en svensker som formmæssigt ikke virkede særlig skarp. De tre øvrige singler gik enkelt til KB, og med sejr i de to doubler (omend knebent i førstedoublen), så kunne KB sætte 6 point ind på kontoen. HRT skal have udenlandsk hjælp såfremt en slutspilsplads skal opnås, og kampen i næste runde mod Lyngby bliver definerende for holdets sæsonmålsætning.

Kampens resultater:
1. HS: Henrik Heise Korsgaard – Markus Eriksson 62 61
2. HS: Maxim Landa – Anders Grinderslev 26 06
3. HS: Caspar Jalili Mikkelsen- Philip Hjorth 16 46
4. HS: William Søby Svendsen – Jonas Zacho Larsen 26 26
1. HD: Korsgaard/Morten Lyngbæk – Eriksson/Grinderslev 36 75 3/10
2. HD: Landa/Svendsen – Hjorth/Larsen 26 26


Århus 1900 – Lyngby 4-3

Begge hold manglede stamspillere, men især Lyngby var ramt af at tre spillere var til bryllup, men det lod Lyngby-holdet sig ikke mærke af for de spillede deres chance og tog en overraskende 3-1 føring efter singlerne. Hjemmeholdet kom dog tilbage i doublerne og så skulle en Golden afgøre holdkampen. Det blev de to holds fjerdesingler som udkæmpede den dyst og med Århus 1900 som vinder. Et tæt opgør gav århusianerne en vigtig sejr, men Lyngby-holdet var nok heller ikke utilfreds med at komme fra opgøret med tre point.

Kampens resultater:
1. HS: Stefan Seifert – Gustav Theilgaard 63 46 8/10
2. HS: Christoffer Sander Nørby – Søren Wedege 36 46
3. HS: Rasmus Michelsen – Santiago Jose Maccio 16 26
4. HS: Benjamin Husum – Theodor Boisen 64 64
1. HD: Seifert/Nørby – Theilgaard/Wedege 76 75
2. HD: Michelsen/Husum – Maccio/Boisen 46 64 10/1
Golden: Husum – Boisen 10/7


HIK – Gentofte 4-2

Det blev tættere end spået i lokalopgøret mellem HIK og Gentofte, men HIK hev dog holdkamp-sejren hjem. HIK blev nok lidt forskrækket da Thomas Kromann blev sat til vægs af Gentoftes veteran Kasper Warming, og da Gentoftes unge Emanuel Grau Kristensen samtidig slog André Meinertz, så blev panderynkerne nok lidt dybere. HIK viste dog styrken i doublerne og hentede fem vigtige point. Men mon ikke også Gentofte kan være tilfreds med de to point, når man ser på holdets opstilling.

Kampens resultater:
1. HS: Valdemar Pape – Philip Ørnø 64 64
2. HS: Thomas Kromann – Kasper Warming 46 36
3. HS: Christoffer Kønigsfeldt – Peter Christopher Raben 26 61 10/5
4. HS: Andre Meinertz – Emanuel Grau Kristensen 16 61 8/10
1. HD: Pape/Kromann – Ørnø/Raben 62 64
2. HD: C. Kønigsfeldt/Rasmus Møller – Warming/Kristensen 62 67 10/4

Forrige artikelDH: Holte led uventet nederlag
Næste artikelW25 Varberg: Samavati i top 400 efter ny W25 titel
Avatar photo
Tennisavisen.dk er Danmarks største digitale tennisunivers. Vi bringer nyheder, billeder, analyser, debat og aktuelle opdateringer fra tennisverdenen – både fra Danmark og internationalt.