Det er svært at få øje på spændingen i rundens kampe; selv KB ligner en meget klar “underdog”. Collegespillerne er nu hjemme i Danmark og kan forstærke deres respektive klubhold, eller erstatte de udenlandske spillere. Rækken er nok delt i to, hvor de fire øverste i stillingen nok skal spille slutspil, mens de fire øvrige vil udkæmpe nedrykningen mellem sig.

Stillingen i Elitedivisionen:

HRT 12
Gentofte 12
KB 7
Fruens Bøge 7
Virum 7
HIK 6
Holte 3
Lyngby 1


Lyngby – Virum-Sorgenfri

Kampen spilles idag kl. 15.30 på Lundtoftevej 53 B i Lyngby

Hjemmeholdet har hårdt brug for point for holdet indtager just nu sidstepladsen i divisionen. Meget tyder dog på at Lyngby får godt med point i dagens kamp for holdet har Natacha Schou i opstillingen, og så er hjemmeholdet favorit i alle singlerne. Vi tipper 6-0 til Lyngby.

Holdopstillinger:
1. DS: Natacha Schou – Josefine Rosenfeldt
2. DS: Laura Brunkel – Anna Tang
3. DS: Therese Harboe Holst – Hannah Mollerup
4. DS: Isil Yurttas – Ingrid Friis Hein

Fruens Bøge – Holte
Kampen spilles i dag kl. 16.00 på Dalumvej 95 F i Odense

Holte møder op i Odense i en særdeles stærk opstilling, med Sofia Samavati på toppen samt to udlændinge, så får hjemmeholdet det svært. Førstesinglen er en nøglekamp, men uanset udfaldet af den så er Holte favorit til at tage holdsejren. Vi tipper 4-2 til Holte.

Holdopstillinger:
1. DS: Anastasia Yakimova – Sofia Samavati
2. DS: Vanessa Timm – Oana Simion
3. DS: Cecilie Wiche – Alisha Ali Hussain
4. DS: Sophia Ragus – Tilda Hessleryd

KB – Gentofte
Kampen spilles i dag kl. 16.00 på Peter Bangs Vej 147 på Frederiksberg

En gentagelse af finalen indendørs, dog med et par væsentlige forskelle. Hjemmeholdet spiller uden Rebecca Mortensen og Vilma Krebs Hyllested, og udeholdet er blevet forstærket med de to tidligere HIK-spillere, Hannah Viller Møller og Frederikke Pape, så meget klar fordel til Gentofte. Vi tipper 6-0 til Gentofte

Holdopstillinger:
1. DS: Karoline Laursen – Emilie Francati
2. DS: Sara Børkob – Hannah Viller Møller
3. DS: Cecilie Agerbek Fridthjof – Maria Jespersen
4. DS: Julie Noe – Frederikke Pape

HRT – HIK
Kampen spilles i dag kl. 16.00 på Stadion Allé 9 i Hørsholm

Hjemmeholdet er uden Johanne Svendsen, men er alligevel klar favorit i opgøret. HIK har hentet en ung 17-årig amerikaner ind på førstesinglen, men hun står overfor Hørsholms stærke tysker Anna Klassen. Vi tipper 6-0 til HRT.

Holdopstillinger:
1. DS: Anna Klassen – Ria Bhakta
2. DS: Mille Mørk – Emma Håkansson
3. DS: Mathilde Tranberg – Caroline Dandanell Lindahl
4. DS: Sarah Suljadzic – Alberte Kleist Jørgensen

Forrige artikelTurneringer uge 23: Flere danskere aktive på ITF-touren. Olga Helmi på livestream
Næste artikelDH: Birkerød trækker sit hold!!
Avatar photo
Tennisavisen.dk er Danmarks største digitale tennisunivers. Vi bringer nyheder, billeder, analyser, debat og aktuelle opdateringer fra tennisverdenen – både fra Danmark og internationalt.