Tre interessante opgør spilles i dag i herrernes DH. Kampen om slutspilspladserne er utrolig lige i år, og hvert point kan i til sidst være afgørende. Den sidste kamp spilles ikke, eftersom Birkerød ikke kan stille hold!! Konsekvensen må være at Birkerød de facto har trukket sit hold ud af turneringen og at holdets to første kampe nulstilles.

Stillingen i Elitedivisionen efter 2 runder

KB 13
Give 10
HIK 9
Gentofte 9
HRT 6
Lyngby 5
Århus 1900 4
Birkerød 0


Lyngby – Give

Kampen spilles i dag kl. 15.30 på Lundtoftevej 53 B i Lyngby

To hold som begge har slutspillet som mål, og i dagens opstilling er begge kandidater til en plads i medaljespillet til august. Lyngby har igen Frederik Løchte Nielsen til rådighed, og han bliver vigtig når hjemmeholdet tager imod de forsvarende mestre fra Give, som møder op med tre tyske spillere på holdkortet. Vi tipper 4-3 til Lyngby

Holdopstillinger:
1. HS: Frederik Løchte Nielsen – Frederik Press
2. HS: Gustav Theilgaard – Florian Barth
3. HS: Nicolai Ferrigno – Patrick Kristensen
4. HS: Marc Ferringo – Marco Kirschner

KB – Gentofte
Kampen spilles i dag kl. 16.00 på Peter Bangs Vej 147 på Frederiksberg

To hold som må forventes at nå slutspillet; KB fører rækken suverænt og det bliver der næppe ændret efter dagens opgør mod Gentofte, for omend KB ikke har alle spillere til rådighed, så er holdtruppen så bundsolid og af så høj kvalitet, at et par afbud ikke rokker ved holdets favoritværdighed. Gentofte har igen Christian Sigsgaard og Oskar brostrøm på holdet, men det er næppe nok til at knække KB. Vi tipper 5-1 til KB

Holdopstillinger:
1. HS: Elmer Møller – Christian Sigsgaard
2. HS: Anders Grinderslev – Oskar Brostrøm Poulsen
3. HS: Carl Emil Overbeck – Philip Ørnø
4. HS: Philip Hjorth – Emanuel Grau Kristensen

HRT – HIK
Kampen spilles i dag kl. 16.00 på Stadion Allé 9 i Hørsholm

Hjemmeholdet er hårdt ramt af skader og derfor er det danske islæt i dag begrænset til Maxim Landa. I stedet er tre udenlandske spillere kaldt ind og umiddelbart er styrken på de spillere nok en for stor mundfuld for HIK-holdet. Vi tipper 4-2 til HRT

Holdopstillinger:
1. HS: Matej Vocel – Valdemar Pape
2. HS: Lewie Lane – Thomas Kromann
3. HS: Friedrich Klasen – Simon Yitbarek
4. HS: Maxim Landa – Christoffer Kønigsfeldt

Århus 1900 – Birkerød
Birkerød kan ikke stille hold og møder derfor ikke frem hos Århus 1900.
DTF Turnering vil tage stilling til evt. yderligere konsekvenser for Birkerød.

Forrige artikelDH: En runde med klare favoritter
Næste artikelTE U12 Estland: Sebastian Kvist vinder sin første Tennis Europe titel
Avatar photo
Tennisavisen.dk er Danmarks største digitale tennisunivers. Vi bringer nyheder, billeder, analyser, debat og aktuelle opdateringer fra tennisverdenen – både fra Danmark og internationalt.