Fjerde runde bød på to kampe som blev afgjort i Golden MTB, og kampen om slutspilspladserne og nedrykningen intensiveres.

HRT – Gentofte 1-5

Hjemmeholdet kunne ikke spænde ben for rækkens tophold, som befæstede sin førerposition i Elitedivisionen. Uden sin normale førstesingle, Olga Helmi, så kan hjemmeholdet ikke for alvor presse Gentofte-holdet. Gentofte ligner en sikker slutspilsdeltager, men kan stå overfor en udfordrende kamp mod Holte på lørdag, såfremt Holte spiller med sine to svenskere på toppen. HRT er med i kampen om slutspilspladserne, og møder på lørdag Birkerød; en kamp som ingen af holdene kan tåle at tabe, såfremt målet er slutspillet.

Resultater:
1. DS Julita Saner – Emilie Francati 2-6 5-7
2. DS Johanne Svendsen – Maria Jespersen 1-6 4-6
3. DS Ida Hasselbalch – Helena Francati 3-6 6-4 7-10
4. DS Mille Mørk – Alice Widell 2-6 6-7
1. DD Olga Helmi/Svendsen – E. Francati/Jespersen 3-6 3-6
2. DD Hasselbalch/Saner – H. Francati/Eva Dyrberg 2-6 6-3 10-6

Lyngby – Fruens Bøge 4-3

Med en kneben sejr holder Lyngby sig inde i spillet om slutspilspladserne, mens nederlaget for Fruens Bøges vedkommende betyder at holdet nok skal have stærk fokus på at undgå en af de tort nedrykningspladser. Fruens Bøges stjernespiller, Anastasia Yakimova, leverede let de to point hun var involveret i, og da Vanessa Timm på 3. singlen besejrede Lyngbys Charlotte Ellegaard med 10-6 i MTB, så skulle kampen afgøres i Golden MTB, og da Lyngby havde fordelen af tre fravalg mod Fruens Bøges to, så kom Yakimova ikke spil og Lyngby kunne dermed tage holdsejren.

Resultater:
1. DS Elena Jamshidi – Anastasia Yakimova 2-6 2-6
2. DS Natascha Schou – Camilla Flintholm Jensen 6-0 6-1
3. DS Charlotte Ellegaard – Vanessa Timm 7-5 4-6 6-10
4. DS Malene Stripp – Lone Wengenroth 6-0 6-0
1. DD Jamshidi/Emma Tranberg – Yakimova/Timm 2-6 3-6
2. DD Ellegaard/Stripp – Jensen/Wengenroth 6-0 6-0
Golden Natascha Schou – Camille Flintholm Jensen

Birkerød – Holte 4-3

Birkerød er med sejren over gæsterne fra Holte stille og roligt ved at spilles sig væk fra bunden og måske endda i position til en slutspilsplads. Holdets førstesingle, Karen Barritza, spiller stærkt for tiden og i går slog hun Holtes stærke førstesingle og efterfølgende også i doublen, og bidrog således væsentligt til at holdkampen skulle afgøres Golden MTB, som blev vundet af Birkerød. I den opstilling, som holdene indrapportede forud for kampen, var Holtes Sofia Samavati ikke med, men det var hun da opgøret startede. Sofia vinder to kampe, omend hun blev hårdt presset i singlen af Alisha Hussain, og dermed var hun afgørende for at det ikke blev et stort nederlag til Holte. Således er Holte stadig med i kampen om slutspillet.

Resultater:
1. DS Karen Barritza – Jacqueline Awad 6-7 6-1 10-4
2. DS Alisha Hussain – Sofia Nami Samavati 7-6 4-6 6-10
3. DS Sarafina Olivia Hansen – Camilla S. Müller 7-5 7-6
4. DS Kathrine Berge – Laura Brunkel 1-6 0-6
1. DD Barritza/Hussain – Awad/Müller 6-2 6-1
2. DD Hansen/Berge – Samavati/Brunkel 3-6 1-6
Golden ??

KB – HIK 5-1

Hjemmeholdet var klar favorit i opgøret, men det var ikke let at se i starten af singlekampene. HIK pigerne leverede nemlig overraskende godt i 2., 3. og 4. singlen og tvang således alle tre kampe ud i MTB. Her viste KB-holdet dog sin styrke og vandt alle tre ret enkelt. Holdene delte doublerne og KB står nu stærkt i bestræbelserne på at nå slutspillet, mens HIK til trods for den uventede point gevinst får svært ved at klare sig fri af nedrykningen. Holdet kan dog stadig håbe på at få et ekstra point fra kampen mod Holte, da der indgivet protest i den kamp;, en protest som endnu ikke er færdigbehandlet.

Resultater:
1. DS Mai Grage – Martha Elisa Stemann 6-1 6-3
2. DS Karina Ildor Jacobsgaard – Emilie Just-Bomholt 2-6 6-3 10-5
3. DS Julie Noe – Berta Passola 2-6 7-5 10-4
4. DS Rebecca Mortensen – Emma Håkansson 6-0 2-6 10-5
1. DD Grage/Mortensen – Just-Bomholt/Håkansson 2-6 6-1 9-11
2. DD Jacobsgaard/Vilma Krebs Hyllested – Cecilie Estlander/Passola 6-3 6-2

Stillingen i Elitedivisionen efter 4 runder:

Gentofte 18 point
Lyngby 16 point
KB 15 point
HRT 13 point
Holte 12 point
Birkerød 11 point
Fruens Bøge 10 point
HIK 6 point

Næste runde lørdag d. 15. august:

KB- Lyngby
Birkerød – HRT
Fruens Bøge – HIK
Gentofte – Holte

Forrige artikelRang- og Entrylister uge 33->: Deltagere garanteres 70.000 kr. for WTA 125K under US Open, men risiko for aflysning
Næste artikelDH herrer: Kæmpe drama på KB
Avatar photo
Tennisavisen.dk er Danmarks største digitale tennisunivers. Vi bringer nyheder, billeder, analyser, debat og aktuelle opdateringer fra tennisverdenen – både fra Danmark og internationalt.