Michael Mortensens ærlige beretning om livets op- og nedture i bogen ”Grus” blev af Danske Sportsjournalister kåret til årets sportsbog i Danmark. Bag bogen står debutforfatter Peter Pilegaard.

”Grus”. Første gang jeg hørte titlen tænkte jeg, den kunne godt være lavet bedre. Men da indholdet af Michael Mortensens biografi kom frem, jeg sidenhen fik bogen læst, må jeg sige. Titlen kunne ikke være mere velvalgt.

Bogen kigger ind i Michael Mortensens personlige tragedie, da hans datter mister livet i en trafikulykke. Men den er også et ærligt indblik i en barndom med både sorger og glæder. Et indblik i, hvordan idræt kan hjælpe med til at skabe glæde i en svær barndom. Og hvordan idræt kan forene forskellige sociale samfundsgrupper, på godt og ondt. På mange måder er ”Grus” et godt indblik i, hvordan livet sjældent udvikler sig som forventet. For hvem havde forventet, det var bogen om Michael Mortensen, med Caroline Wozniacki i en nærmest ubetydelig birolle, der skulle vinde en pris. Og ikke omvendt. Men sådan blev det.

”Det er meget bevægende og en utrolig stor ære at modtage prisen for Årets Sportsbog. Grus skulle skrives med hjertet, og derfor har det været en lang proces at skrive bogen. Det har været en meget lærerig rejse for både Michael og jeg. Det har givet os både klarhed og indsigt i livet skrøbelighed, på og uden for tennisbanen. Derfor er vi super stolte over denne pris,” forklarer forfatter Peter Pilegaard.

Mortensen med kant

Med sit sympatiske og vindende væsen har Michael Mortensen i sit liv uden tvivl skabt flere venner end fjender. Derfor forventede skribenten til denne artikel en bog uden de store bredsider. Men dem var der så ganske bestemt, flere endda. Alligevel har bogen fået en særdeles storartet modtagelse. Blandt andet fordi, som det hed i juryens motivationstale.

”Det kræver et hjerte af sten for ikke at blive berørt af ”Grus”, bogen om Michael Mortensen. Den handler om at udfolde sit talent, at leve i stjernernes skær. Den handler om at kæmpe med sig selv. Men først og fremmest handler den om at være menneske.”

Mange vil nok mene, det her burde være på sin plads her at nævne, hvem bredsiderne bliver sendt i retning af. Men som alle andre dele af bogen er de velbeskrevne og dokumenterede. Derfor må der fra skribenten og læseren af ”Grus” blot lyde en opfordring til at få bogen læst eller lyttet. Peter Pilegaard har nemlig selv indtalt bogen som lydbog.