Men Caroline har før vendt modgang til succes - uden forudgående varsel

Det er nok meget godt, Caroline fik puttet Pan Pacific Open ind i planen og fik spillet en kamp i Tokyo, inden hun deltager i Dongfeng Motor Wuhan Open i Kina. Turneringen afvikles 23. – 29. september.

Selvfølgeligt er det ærgerligt, at Caroline tabte. Men det kunne være endt meget værre. Omstændighederne taget i betragtning gjorde hun det OK, fik periodisk sit spil til at fungere ganske godt og fik en formentlig værdifuld “træningskamp” ud af det. Risikoen for at undgå meget tidlig exit i Wuhan er muligvis derved reduceret en smule ved, at hun kan få et par kampe mere i benene inden den formentlig afgørende kvalifikation i Bejing til slutspillet i Singapore.

Områderne til forbedring tydede især på at være:  En for svingende 1. serv, en svag 2. serv, uskarpe returneringer, manglede benarbejde. Det sidste resulterende i at Caroline ofte kom for sent til bolden, ikke nåede at komme i optimal position og derved lavede fejl, fik for lidt fart i bolden, manglede præcision og skarphed.

Serv og returneringer kan der arbejdes med på træningsbanen, så det skal nok gå. Anderledes er det med benarbejdet, som det kræver virkelige kampsituationer rigtigt at gøre noget ved. Og her er vi tilbage ved betydningen af at få mange kampe i benene.

 Vendepunktet kan komme lige pludseligt

Caroline kæmper for at genfinde sit spil og ikke mindst sit niveau. De periodevise glimt, hvor tingene fungerer tyder på, det hele ligger lige under over fladen. Men stabilitet og kontinuitet har været fraværende faktisk siden Eastbourne turneringen, hvor hun for øvrigt spillede fremragende tennis. Hun er siden fanget i en ond cirkel af:  Tidlig exit > spiller for få kampe > mangler selvtillid > bliver for passiv > tidlig exit osv.

Man kan sidde med fornemmelsen af, at der lige mangler en gnist til at tænde lunten, som det skete i Kuznetsova kampen i US Open 2016.  Lige pludseligt og uden varsel – ihvertfald set udefra  – kom vendepunktet, og det viste sig  langtidsholdbart. 

Caroline Wozniacki
© 2018 Jimmie48 Tennis Photography This photo is available for editorial usage. Please contact: licensing@j48tennis.net Una

Caroline har adskillige gange før vendt modgang til succes, såvel i en igangværende kamp som i en dårlig periode. Det må gerne ske lige her og nu, som det gjorde i nævnte kamp.

Wuhan er en ret ny turnering

Turneringen i Wuhan blev spillet første gang 2014, hvor den tog over som Premier 5 turnering efter Pan Pacific open, Tokyo.

Bortset fra en semifinale har Carolines resultater i turneringen ikke været prangende, muligvis fordi den er lidt indeklemt mellem Tokyo og Beijing. I år er det imidlertid netop en fordel for Caroline, da det jo giver omtalte mulighed for at få spillet nogle kampe, som kan vise sig meget væsentlige. 

Om mulige modstandere: Det normale er en upålidelig rettesnor

Caroline sidder over i første runde.

I sin første kamp, altså i turneringens anden runde, møder hun Timea Babos eller kvalifikationsspilleren svenske Rebecca Peterson. De to spiller anden kamp efter kl 05:00cet søndag morgen.

I tredje runde er modstanderen efter seedning (15) Elise Mertens. Outsidere er Monica Puig, Aliaksandra Sasnovich og Kirsten Flipkens.

Kvartfinale byder på (8) Karolina Pliskova eller (10) Jelena Ostapenko

Semifinalemodstandere kan være  (4) Caroline Carcia, (7) Naomi Osaka, (9) Sloane Stephens, (14) Garbine Muguruza.

Caroline kan først i evt. finale møde (1) Simona Halep, (3) Angelique Kerber, (5) Petra Kvitova, (6) Elina Svitolina, (11) Julia Görges eller Victoria Azarenka.

Under normale omstændigheder (hvis sådanne overhovedet findes) skulle man synes, at det burde være overkommeligt for Caroline at få spillet 3-4 kampe i Wuhan.

Men det normale har været vist sig som en temmelig upålidelig rettesnor for tiden, og uanset hvem de eventuelle modstandere måtte blive hen ad vejen, udgør hver enkelt i højere grad end “normalt” en udfording og en risiko for vise sig som banekvinde.

Vi må forvente en hårdt kæmpende Caroline og håbe på vendepunktet

Wuhan turneringen er blevet ret så vigtig som mulig pointgenerator, som den turnering der kan hjælpe med at tage noget trykket af kedlen, inden den sidste pointgivende turnering spilles i Beijing før slutspillet i Singapore.

Håbet må være, at Caroline kommer et godt skridt videre, får godt styr på sit spil og på stabiliteten således at hun får spillet nogle givtige, opbyggende kampe i Wuhan. Selv denne  afdæmpede ambition kan vise sig rigeligt høj. Men Caroline selv ved jo mere end nogen, hvad det i den sidste ende handler om, så vi kan givetvis forvente i det mindste at se en hårdt kæmpende Caroline. 

Og så kan vi håbe på, at vendepunktet endnu en gang kommer som et lyn fra en klar himmel.