Frederik Løchte Nielsen skulle i dag spille sin første kamp i 2016, da han ved kvalifikationen til Chennai Open i Indien stod overfor Alexander Kudryavtsev,

Løchte blev brudt fra kampens start, men svarede tilbage med det samme. I det efterfølgende parti var den dog gal igen og Løchte måtte se sig brudt, dog kun for at bryde tilbage endnu engang.

Som det var tilfældet da sidste sæson lakkede mod enden, kæmpede Løchte med sin serv, og for tredje gang ud af tre, måtte Løchte se brudt. 2-3

Selvom Løchte ofte bliver brudt, må man være imponeret over hans evne til at bevare køligheden. Doubleegenskaberne kommer til sin ret, når han forholdsvis let bryder tilbage, hvilket også skete i dag. 3-3

Serven ville ikke som Løchte, og han kunne se sig selv bagud 3-4, dette uden at hverken han eller modstanderen havde formået at holde serv.

Kudryavtsev formåede at holde serv og førte derefter 5-3, Løchte holdt derefter serv for første gang, men ligeledes gjorde russeren til 6-4.

I andet sæt blev Løchte ikke brudt en eneste gang, og da han selv vandt en enkelt breakbold, så blev sættet vundet 6-3.

Tredje sæt blev en ensidig affære, Løchte som ellers havde virket ovenpå i modstanderens servepartier, kom ikke frem til en eneste breakbold og formåede endnu engang ikke at vinde sine egne servepartier 6-0.

Et bittert nederlag blev det til 6-4 3-6 6-0.

Løchte er for en gangs skyld ikke med i double, og Tennisavisen har forelagt ham spørgsmålet om hvorfor.

Meningen var at jeg skulle spille double – det var derfor, jeg tog til Chennai. Turneringen blev dog toughere, end ventet, så det gik ikke. Nu da jeg så tabte kvalen i single tager jeg til Bangkok og spiller double der i næste uge. Australien bliver ikke aktuelt, da min rangering ikke er høj nok. I stedet spiller jeg en challenger i Manila

Samme sted måtte også svenske Elias Ymer vinke farvel efter blot en kamp, i første runde af kvalifikationen blev det til et nederlag på 5-7 2-6 da Ymer mødte kroatiske Ante Pavic.

Hovedturneringen som starter mandag har deltagelse af en enkelt spiller fra toppen af verdensranglisten, nemlig Stan Wawrinka, som naturligvis er 1. seedet.

Når nu Løchte ikke er med i doublerækken, så kan glæde dig til at se den levende double “legende”, 41 årige Mahesh Bhupathi, som udover tre Grand Slam titler, et hav af andre titler, også er den eneste der han vundet en turnering sammen med Mike Bryan. ( Udover Bob selvfølgelig )

Forrige artikelWTA: Årets toppræstationer 4 – 10 – 1
Næste artikelEntryliste: Uger 3-4, Grand Slam Australian Open, Serena, Caroline m.fl.
Avatar photo
Fra sidelinjen følger jeg alt tennis med et dansk islæt, og er selverklæret Frederik Løchte Nielsen-fan. Derudover er jeg betaget af fremtidens stjerner Borna Coric og Alexander Zverev.