Imens herrerne kæmper om en del point til verdensranglisten ved ATP turneringen i Rio, så spilles der også en mindre WTA turnering. Alle seedede spillere har måttet pakke taskerne, og vi er nu fremme ved semifinalerne.

Rumænske Sorana Cirstea, som kæmper med at komme tilbage efter en skade må siges at have fundet formen. Med en dominerende 6-1, 6-2 sejr over 3. seedede Danka Kovinic er Cirstea nu klar til sin første WTA semifinale siden 2013.

I semifinalen møder Cirstea nu amerikanske Shelby Rogers, som fratog Brasilien et sidste håb om en hjemmebane mester, da hun slog Paula Goncalves 6-2, 5-7, 6-3.

Den anden semifinale bliver et opgør mellem den italienske veteran Francesca Schiavone og Petra Martic. Schiavone slog i kvartfinalen hollænderen med det mundrette navn Cindy Burger 3-6, 7-6 (6), 6-3. Imens Martic besejrede Lara Arruabarrena 6-4, 5-7, 7-5.

Forrige artikelATP Rio: Thiem fortsætter den gode form
Næste artikelATP Marseille: Wawrinka tabte i kvartfinalen
Avatar photo
Fra sidelinjen følger jeg alt tennis med et dansk islæt, og er selverklæret Frederik Løchte Nielsen-fan. Derudover er jeg betaget af fremtidens stjerner Borna Coric og Alexander Zverev.