Onsdag afvikledes 2. runde i U12 Pigesingle, hvor Johanne Christine Svendsen forsætter sejrs-stimen og er i kvartfinalen. Det samme er useedede Olivia Parsholt Beck

Johanne Christine Svendsen (Kolding) er en af de få spillere, der i første runde har vundet over en seedet, da hun i 1. runde vandt over 7. seedede Amalie Basse (Lyngby) der måtte trække sig, da hun var bagud 1-6, 2-4.
Forinden havde hun været gennem kvalifikationen, hvor hun i 2 kampe afgav henholdsvis 1 og 3 partier.

De gode takter fortsatte i 2. runde, hvor det blev til endnu en sejr, da hun onsdag vandt 6-2, 6-4 over Arendse Honoré (Gentofte), og hun er dermed efter 4 kampe klar til kvartfinalen, hvor modstanderen bliver 1. seedede Sille Larsen (Fruens Bøge).

Sille har inden kvartfinalen kun spillet en enkelt kamp, da hun var oversidder i 1. runde, og i 2. runde vandt hun 7-5, 6-1 over Rachel Heine (Lyngby).

Den 2. kvartfinale bliver mellem 3. seedede Charlotte Ellegaard (Birkerød) og 5. seedede Rosa Viller Møller (HIK).
Charlotte vandt i 2. runde 6-0, 6-2 over Cirkeline Lynge Lundberg (HIK), mens Rosa vandt 6-1, 6-3 over Caroline Dandanell Lindahl (HIK), som havde været gennem kvalifikationen.

Der er også en useedet spiller i 3. kvartfinale, da Olivia Parsholt Beck (HRT) vandt 6-4, 6-2 over 8. seedede Ella Nogel Dyssegaard (HIK).
Hun møder i kvartfinalen 4. seedede Anna Richmann Hector (HIK), som i 2. runde vandt 6-4, 6-4 over Divine D. Iheme (KB)

I den sidste kvartfinale mødes som forudset ifølge seedningerne 6. seedede Victoria Ilena Andersen (Randers) og 2. seedede Michelle Tully (Hvidovre), som begge gik sikkert videre fra 2. runde.
Victoria vandt 6-0, 6-0 over Olivia Thiemke (KB), og Michelle vandt 6-1, 6-0 over kval-spilleren Asta Ripperger (Birkerød).

Alle 4 kvartfinaler spiller Langfredag den 3. april kl. 0900.

Forrige artikelITF Antalya: Skadet Simon Friis Søndergaard taber kvalifikationsfinale over to dage
Næste artikelITF Junior Antalya: Ingildsen, Holmgren og Hjorth videre i forkortet turnering
Avatar photo
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.