Tidligt op og tidligt færdige. De gik på banerne kl. 9 og mindre end 2 timer senere var det afgjort, hvem der lørdag går på banerne i Odense.

Alexander Schou slår til som en anden Mike Tyson. Modstanderne bliver stoppet før tid. Tirsdag måtte Hvidovres 1. seed Romeo Midtgaard Jivraj trække sig i 2. sæt (6/3 3/3 rtd) Og i dagens kamp var det Skovbakkens 5. seed Nicolas Andersen, der måtte trække sig i 2. sæt (6/1 1/0 rtd). Altid ærgeligt, når skader stopper en tenniskamp, men ikke dest mindre to imponerende sejre til den useedede hardhitter fra Lyngby.

Hans modstander i morgendagens semifinale bliver Skovbakkens Tobias Lentz, der uden besvær slog sig videre med 6/1 6/2 over Roskildes Jeff Sørensen.

KB´s Nikolaj Katic viste storspil mod 4. seed Patrick Kristensen (Skovbakken). 6/1 i 1. sæt og et påskeæg i 2. sæt, og Katic kunne tage tilbage til hotellet, pakke kufferten og drage til Odense, hvor modstanderen bliver 2. seed Kasper Elsvad, der sendte Anton Lindqvist Davidsen hjem til Skovshoved, da skovseren kort inde i 1. sæt måtte trække sig fra kampen (3/1 rtd).

Forrige artikelITF Heraklion: Emilie gravede dybt og er videre. Ørnø ramt i solar plexus
Næste artikelUM 2016 Odense: Spændende semifinaleopgør i vente i U12
Avatar photo
Claus Holmen er 59 år, spiller motionisttennis, og er far til et par tennisglade knægte. Claus følger dansk tennis på nært hold – fra de laveste motionistrækker til toppen af eliten. Han rejser rundt og møder en masse tennisspillere, trænere og forældre i alle afkroge af det danske tennislandskab. For Claus rummer en hver sejr i hvilken som helst turnering lige så meget drama som en Wimbledon-finale.