Nedrykningen er afgjort inden sidste rundes kampe, for det bliver ALTS og HIK, som skal spille i 1. division næste sæson, men hvem bliver det sidste hold i næste weekends medaljespil, HRT, Lyngby eller Rødovre? Pilen peger på Lyngby, men meget tyder på et tæt indbyrdes opgør mod Rødovre, mens HRT i deres kamp mod Gentofte ser ud til at få det meget svært.

Stillingen efter 6. runde:

Klub_________Point____Kampe____Sæt______Partier

KB_____________33______28-9_____58-18______330-226
Gentofte_________33______28-8_____60-19______393-220
B 93____________33_____29-8______57-22______386-257
Lyngby__________21______18-18______39-41______328-329
HRT____________21______18-18_____42-41______328-342
Rødovre_________17______15-21_____33-47______287-346
HIK____________9______8-28______21-57______263-381
ALTS___________1_______1-35______6-71______153-427

Elitedivisionen Herrer Runde 7


Lyngby – Rødovre

Spilles lørdag kl. 11.00 på Lundtoftevej 53 B i Kongens Lyngby

Et opgør som meget sandsynligt vil afgøre, hvilket af de to hold som tager den sidste plads i slutspillet. Gæsterne fra Rødovre skal som minimum vinde med 4-2 for at spille med om medaljer næste weekend. Lyngby er uden Frederik Løchte Nielsen, men har svenske Simon Freund med, og han står overfor Rødovres tyske spiller Niklas Guttau. Også de øvrige kampe kan blive tætte, men Lyngby bør være svag favorit. Tip: 4-3 til Lyngby

Holdopstillinger:
1. HS: Simon Freund – Niklas Guttau
2. HS: August Brostrøm Poulsen – Jonas Schwarz
3. HS: Valdemar Dubin – Rasmus Schwarz
4. HS: Tristan Thomas Engelschmidt – Jonas Hembo Mathiasen

HIK – Gentofte
Spilles lørdag kl. 12.00 på Hartmannsvej 37 i Hellerup

Lokalopgør i Hellerup, hvor holdopstillingerne gør gæsterne fra Gentofte til tårnhøje favoritter. Hjemmeholdet er allerede dømt til nedrykning, men vil nok gerne slutte med maner, og kommer udeholdet uden sine to bedste spillere, som er optaget af spil i Sverige, så kan der måske ligge et point eller to til HIK.
Tip: 6-0 til Gentofte

Holdopstillinger:
1. HS: Yuri Netrebin – Christian Sigsgaard*
2. HS: Andre Meinertz – Oskar Brostrøm Poulsen*
3. HS: Niels Leth Jargin – Valdemar Pape
4. HS: Oscar Lundsfryd – Gustav Theilgaard

*Christian Sigsgaard/Oskar Brostrøm Poulsen spiller semifinale fredag ved en M15 i Ystad. Vinder de, så de ikke kan spille Elitedivision lørdag, indtræder Asger Thorn Sørensen og Gabriel Pyndt i Gentoftes opstilling.


KB – ALTS

Spilles lørdag kl. 12.00 på Peter Bangs Vej 147 på Frederiksberg

Top mod bund mødes i grundspillets sidste runde, og selvom hjemmeholdet ikke er i stærkeste opstilling, så er holdet tårnhøj favorit i samtlige kampe. KB er sikker på at slutte på førstepladsen i tabellen, medmindre gæsterne fra ALTS levere en mirakel-præstation og dermed spænder ben for de forsvarende mestre, men der er ikke sandsynligt. ALTS skal spille 1. division næste sæson, mens KB kan forberede sig til slutspillet på hjemmebane i næste weekend. Tip: 6-0 til KB

Holdopstillinger:
1. HS: Carl Emil Overbeck – Asger Buus Andersen
2. HS: Sebastian Grundtvig – Markus Seier
3. HS: Christian Grønfeldt-Sørensen – Nikolaj Månsson
4. HS: Lucas Christmas-Møller – Rasmus Rønn


HRT – B.93

Spilles lørdag kl. 12.00 på Stadion Allé 9 i Hørsholm

Hjemmeholdet skal have minimum to point med fra opgøret for for at have mulighed for en plads i slutspillet, men det ser svært ud mod et B 93-hold som stiller stærkt og som er med i kampen om de to første pladser i tabellen. Samtidig skal HRT håbe på at Rødovre besejrer Lyngby. Tip: 5-1 til B 93

Holdopstillinger:
1. HS: Saba Nanoshvili – Yanais Laurent
2. HS: Romeo Elfving Navarro – Nikolaj Katic
3. HS: Morten Lyngbæk – Yakup Uzunel
4. HS: Christoffer Delfort – Maxim Landa

Forrige artikelVigtigt topopgør i Hørsholm
Næste artikelHIK undslap overraskende nedrykningen!
Tennisavisen.dk
Tennisavisen.dk er Danmarks største digitale tennisunivers. Vi bringer nyheder, billeder, analyser, debat og aktuelle opdateringer fra tennisverdenen – både fra Danmark og internationalt.