Ikke overraskende så vandt KB grundspillet foran B93, HRT og Gentofte, de fire hold som spiller slutspil næste weekend. Derimod var det overraskende, at det lykkedes HIK at klare frisag ved at vinde andendoublen i opgøret mod lokalrivalerne fra Gentofte. Det ene point betød at Fruens Bøge sammen med Århus 1900 rykker ned i 1. division; HVT klarede sig fri af nedrykningen ved at vinde 6-0 over Århus 1900.
Slutstillingen i Elitedivisionen:
Klub_________Point____Kampe____Sæt______Partier
KB_____________43______37-5______75-12_____489-186
B 93____________39______33-9______70-25_____463-269
HRT____________31_____27-16_____58-35_____435-345
Gentofte_________28______24-19______56-39_____405-327
HVT_____________19______17-26______36-53_____319-373
HIK_____________18_____15-27______30-55_____294-401
Fruens Bøge_______18_____17-26______33-57______295-409
Århus 1900________0______0-42______2-84______119-509
Kampene i runde 7
Århus 1900 – Hareskov-Værløse 0-6
Rækkens to bundhold stod overfor hinanden i Århus, men til trods for at de delte en fælles skæbne i bunden af tabellen, så var der klasseforskel på de to hold. Gæsterne fra Hareskov-Værløse kørte henover hjemmeholdet, som blot fik 13 partier i seks kampe. Den store sejr til udeholdet betød at holdet klarede sig fri af nedrykning, og overlod den til Fruens Bøge. Århus 1900 må ned i 1. division, og det er også her holdet hører hjemme, for opholdet i Elitedivisionen har været en lang række af gedigne øretæver.
Resultater:
1. DS: Camilla Søjberg – Anna Brandt Schultz 46 06
2. DS: Barbara Affertsholt-Allen – Hedvig Turesson 06 06
3. DS: Louise Mørk – Emma Brandt Schultz 16 06
4. DS: Nynne Koch – Cassandra Hinnerskov 06 16
1. DD: Søjberg/Affertsholt-Allen – Schultz/Schultz 26 26
2. DD: Koch/Louise Rasmussen – Turesson/Hinnerskov 16 26
HIK – Gentofte 1-5
Inden lokalopgøret mod HIK havde Gentofte sikret sig en plads i slutspillet, mens HIK skulle hente point for at kunne undgå nedrykning. Efter de fire singler, som gæsterne vinder meget overbevisende, så var der ikke noget der tydede på at HIK ville komme i nærheden af point. Doublekonstellationerne har også Gentofte som favorit, selvom holdet på ingen måde stillede optimalt op. Og det blev nok HIKs redning, for Hellerup-holdet vinder noget overraskende andendoublen, og sikrer sig det livsvigtige point som betyder, at HIK overlod nedrykningspladsen til Fruens Bøge. Gentofte spiller om medaljer i næste weekend, og skal i semifinalen møde enten KB eller B 93.
Resultater:
1. DS: Alberte Kleist Jørgensen – Linea Bajraliu 16 06
2. DS: Fie Astrup – Emma Kamper 16 16
3. DS: Emilie Håkansson – Sophia Ragus 26 16
4. DS: Alberte Høybye – Frederikke Pape 26 36
1. DD: Jørgensen/Høybye – Kamper/Agnes Bang-Kjærsgaard 26 16
2. DD: Astrup/Håkansson – Pape/Maria Jespersen 62 75
KB – Fruens Bøge 6-0
At det ville blive en svær kamp at hente point i var Fruens Bøge nok klar over, men at de endte i et så knusende nederlag som tilfældet blev, var uventet. Gæsterne fra Odense vandt blot 13 partier i holdkampen! Og Odense-holdets normale stærke rygrad, måtte lægge ryg til et 0-6 0-6 nederlag! De forsvarende mestre fra KB var i stærkeste opstilling, og såfremt spillerne kan tage det niveau med til næste weekends slutspil, så synes guldmedaljerne sikre. For Fruens Bøge blev det i denne omgang et farvel til elitedivisionen, eftersom HIKs mirakelredning af et point i opgøret mod Gentofte, betyder at odenseanerne rykker ud. KB slutter som etter i tabellen, og skal nu vælge semifinalemodstander mellem HRT og Gentofte i næste weekends medaljespil.
Resultater:
1. DS: Johanne Svendsen – Anastasia Yakimova 60 60
2. DS: Rebecca Munk Mortensen – Cecilie Wiche 61 62
3. DS: Laura Brunkel – Vanessa Timm 63 60
4. DS: Vilma Krebs Hyllested – Filippa Fagerberg 60 60
1. DD: Svendsen/Hyllested – Yakimova/Timm 63 63
2. DD: Mortensen/Valentina Ivanov – Wiche/Fagerberg 61 60
HRT – B.93 1-5
Kampen om andenpladsen vandt holdet fra B 93 fortjent; godt nok gik tre kampe i MTB, men de øvrige kampe vandt Østerbro-holdet klart. Med andenpladsen i rækken, så er B 93 sikker på ikke at møde KB i semifinalerne næste weekend, så afhængig af hvilket hold KB vælger, så skal B 93 spille mod HRT eller Gentofte.
Til slutspillet kan B 93 endog bringe sine udenlandske spillere, Nicole Rivkin og Bojana Marinkovic i spil.
Resultater:
1. DS: Elena Jamshidi – Lena Papadakis 16 16
2. DS: Natacha Schou – Sarafina Hansen 46 36
3. DS: Sonja Rooth – Cecilie Agerbek Fridthjof 46 75 7/10
4. DS: Alexandra Boenæs – Victoria Andersen 36 64 10/4
1. DD: Jamshidi/Schou – Papadakis/Fridthjoff 06 75 13/15
2. DD: Rooth/Sofia Mortensen – Hansen/Andersen 36 36













































