Weekendens kampe vil nok ikke bringe os tættere på at kunne udnævne slutspilsdeltagerne, ud over KB som synes helt sikker. B 93 og HRT bør også være sikre, men da B 93 ikke stiller stærkt mod HRT, så kan et stort nederlag bringe holden i midterfeltet, Fruens Bøge, Sønderborg og Gentofte, tæt på Østerbro-holdet.

Stillingen efter 4. runde:

KB 26
B 93 24
HRT 20
Fruens Bøge 14
Sønderborg 13
Gentofte 13
ATK 1
HIK 1


B.93 – HRT

Spilles lørdag kl. 12.00 Ved Sporsløjfen 10 på Østerbro

Meget skal gå galt såfremt de to hold ikke kommer til slutspillet. B 93 stiller igen uden sine stærkeste udlændinge, og dermed får klubbens egne spillere igen chancen for at vise sig frem. Gæsterne fra HRT kommer også uden flere af holdets bærende kræfter, men udeholdet har en stærk trup af danske spillere, og det vil nok være afgørende for kampens udfald. Vi tipper 6-0 til HRT.

Holdopstillinger:
1. DS: Nicoli Pereira – Martha Matoula
2. DS: Ophelia Ruus – Frederikke Svarre
3. DS: Victoria Andersen – Sofia Mortensen
4. DS: Amani Azarkan – Clara Nilsson

KB – Fruens Bøge
Spilles lørdag kl. 12.00 på Peter Bangs Vej 147 på Frederiksberg

Hjemmeholdet er uden Rebecca Munk Mortensen, men resten af spillertruppen holder høj standard, så gæsterne fra Fruens Bøge kommer ikke let til point i dette opgør. Odenseanerne er i stærkest mulige opstilling, og skal bruge point på kontoen, såfremt holdet skal nå slutspillet. Vi tipper 4-2 til KB

Holdopstillinger:
1. DS: Vilma Krebs Hyllested – Anastasia Yakimova
2. DS: Laura Brunkel – Cecilie Wiche
3. DS: Cecilie Fridthjof – Sophia Ragus
4. DS: Zoe Du Pasquier Jensen – Vanessa Timm

HIK – ATK
Spilles lørdag kl. 13.00 på Hartmannsvej 37 i Hellerup

De to hold er isoleret i bunden af rækken og har ikke udsigt til at klare sig fri af nedrykning, men alligevel er der noget at kæmpe for, for taberen af dette opgør kan nok ikke undgå at ende som nr. sjok i rækken. Vi tipper 5-1 til ATK.

Holdopstillinger:
1. DS: Alberte Kleist Jørgensen – Katerina Norup Hansen
2. DS: Fie Astrup – Olivia Kaiser
3. DS: Sofie Espersen – Anna S. Christensen
4. DS: Lea Wejp-Olsen – Julia Kositzki


Gentofte – Sønderborg

Spilles søndag kl. 13.30 på Skolevej 36 i Gentofte

Et opgør mellem to hold som begge kan nå slutspillet, men taberen af opgøret får meget svært ved kvalificere sig til medaljespillet i marts måned. Hjemmeholdet er uden sit bedste kort, Emilie Francati, og det kan blive kampafgørende, da Sønderborg igen har tyske spillere med på holdet. Men i modsætning til sæsonens tre første opgør, så har holdet kun to udlændinge i opstillingen. Vi tipper 4-3 til Sønderborg

Holdopstillinger:
1. DS: Frederikke Pape – Anastasia Pribylova
2. DS: Emma Håkansson – Marie-Charlot Lonnemann
3. DS: Milla Maluka Hoffmann – Louise Hangaard Fisker
4. DS: Josefine Malling – Emma Lohse

Forrige artikelUge 4: Jannik Sinner i storform udfordrer Djokovic og Alcaraz i AusOpen
Næste artikelVind eller forsvind kamp hos KFUM
Avatar photo
Tennisavisen.dk er Danmarks største digitale tennisunivers. Vi bringer nyheder, billeder, analyser, debat og aktuelle opdateringer fra tennisverdenen – både fra Danmark og internationalt.