I de kommende uger bliver der masser af mulighed for at følge de bedste mandlige tennisspillere, hvilket Tine Scheuer-Larsen ser frem til at kommentere på TV3 Sport 2

I de næste 3 uger afvikles hver uge ATP 500 turneringer, hvorefter der i marts måned afvikles de to prestigefyldte Masters 1000 turneringer i Indian Wells og Miami.
Da TV3 Sport i 2017 har erhvervet rettighederne til samtlige ATP 500 og 1000 turneringer, kan man derfor i de næste uger følge masser af tenniskampe med flere af Verdens bedste spillere på TV3 Sport 2, hvor Tine Scheuer-Larsen ser frem til at sætte ekstra fokus på ATP World Tour.

Rafael Nadal og Tine Scheuer-Larsen
Foto: Hanne J – Rafael Nadal og Tine Scheuer Larsen – Davis Cup Odense 2015

Tine har de senere år mest kommenteret WTA kampe på TV3 Sport, men under Wimbledon har hun hvert år også haft mulighed for at kommentere herrernes kampe, hvilket hun gennem årene også har haft lejlighed til masser af gange tidligere, idet hun har kommenteret tennis gennem 25 år – dog med enkelte afbrydelser hist og pist, som hun udtrykker det.

Da Tennisavisen bad Tine sætte nogle ord på sin rolle som kommentator, indledte hun med denne kommentar:
Tennis for mig er en livslang kærlighed, og tenniskommentering ligger mit hjerte meget nært“.

Desuden fortæller Tine her om sin tid som kommentator, indtil hun i 2013 blev ansat ved TV3 Sport

I slutningen af min professionelle karriere på WTA Touren blev jeg tilbudt at kommentere Wimbledon for TV 3 med Kurt Nielsen, hvilket var en stor ære.
Det var et fint sæt op med studie på Wimbledon, og det passede perfekt med, at jeg var ved at trappe ned med egen tennis på WTA efter 10 år som professionel.
Gennem årerne har jeg også kommenteret og lavet ekspert-arbejde for TV2 og Eurosport, inden jeg i 2013 blev fast tilknyttet TV3 Sport – primært med WTA Tennis samt Wimbledon.

Tine har gennem årene kommenteret kampe med damerne og herrerne, men hun ser meget frem til, at hun i den kommende tid kan være med til at sætte ekstra stor fokus på ATP World Tour.
Hun har selv gennem sin trænergerning beskæftiget sig med herretennis, idet hun har været træner for både Kenneth Carlsen og Kristian Pless, og hun har altid fulgt ATP Tennis med stor interesse, og derfor har det altid været naturligt for hende at kommentere herretennis.

ATP World Tour er inde i en meget spændende og interessant tid med både Federer og Nadal’s opblomstring mod de nye unge stjerneskud som bl.a  Zverev og Thiem.
The Big 4 & Co skal nok få hård modstand, og det er med store og glade forventninger, vi går 2017 sæsonen i møde på TV3 Sport.
Wimbledon er naturligvis årets højdepunkt, hvor vi på TV3 Sport har et utroligt stærkt team derovre under turneringen.
“, slutter Tine sit svar til Tennisavisen. 

Tine’s CV.
WTA nr. 34, double nr. 14
7 tiller WTA double (bl.a 2 med Jana Novotna)
Semifinale mixeddouble med Michael Mortensen på Roland Garros
OL 1984, 1988
Fed Cup
DM – mange (første 1981 – sidste 1993)
Tennistræner siden 1992
Tenniskommentator siden 1992

 

 

Forrige artikelITF Antalya: Sejr og nederlag til August Holmgren mod “identiske” modstandere
Næste artikelATP Challenger Tempe: Benjamin Hannestad wildcard i Arizona
Avatar photo
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.