Det er med fornøjelse at Tennisavisen.dk kan byde den inkarnerede tennisentusiast, Ralph Elm Hansen, velkommen på redaktionen.

Tennisavisen.dk har indledt samarbejde med den erfarne tennisskribent, Ralph Elm Hansen, der skal styrke nyhedsformidlingen på sitet. For mange er det et gensyn med Ralph, der nu genoptager sin trang til at formidle nyheder om tennis. Ralph siger til Tennisavisen.dk:

[quote_box_center]”Efter nogle års pause som tennisskribent, er jeg genforenet med tennisskriveriet og genforenet med flere af dem jeg har arbejdet sammen med før. Eksempelvis har jeg tidligere arbejdet sammen med begge af stifterne af Tennisavisen.dk, John Kristensen og Anders Baron. Alt i alt glæder jeg mig til sammen med alle på Tennisavisen.dk, at formidle tennisnyheder.”[/quote_box_center]

Anders Baron fra Tennisavisen.dk glæder sig også til det genskabte samarbejde:

[quote_box_center]”Det er med stor glæde og forventning, at vi kan byde Ralph velkommen på teamet, der udgør Tennisavisen.dk. Jeg tror det på et rigtigt solidt samarbejde, der i høj grad vil gavne læserne på vores site. Vi har alle muligheder for at bygge en kanon tennisplatform op, og med Ralphs store tennisviden og entusiasme, rykker vi endnu et skridt tættere på målet, om at blive Danmarks foretrukne tennissite.”[/quote_box_center]

I første omgang vil Ralph Elm Hansen holde Tennisavisen.dk opdateret med korte nyheder samt overvåge de sociale tennismedier.