I dag kan vi offentliggøre 5 nye skribenter, som sammen med den øvrige redaktion på Tennisavisen.dk, skal formidle nyheder om dansk og international tennis til læserne på Danmarks bedste tennissite.

For få dage siden kunne vi melde ud, at DM-vinderen Philip Ørnø, indgik samarbejde med Tennisavisen.dk, og fremadrettet vil skrive om sine erfaringer som professionel tennisspiller.

Nu kan vi igen glæde vores læsere med, at vi tilfører flere ressourcer til vores redaktion, ved at indgå samarbejde med 5 nye stærke skribenter. Med hver deres bagggrund i tennis, vil de sætte præg på nyhedsformidlingen, der sikrer alsidig, spændende og relevant læsning.

Om udvidelsen af redaktionen udtaler medstifter af Tennisavisen.dk, Anders Baron:

[quote_box_center]”Vi er overvældet af alle de tennisentusiaster, der ønsker at bidrage til Tennisavisen.dk. Det er meget prisværdigt at vi i dag kan introducere en håndfuld nye skarpe skribenter, der alle brænder for at formidle nyheder om tennis – lige fra international toptennis til den gode historie i den lokale tennisklub. Det betyder flere nyheder, bedre nyheder og bredere dækning.”[/quote_box_center]

Fremover vil I se indlæg fra Jan Dahlmann, der har arbejdet i 30 år som professionel journalist. Han har spillet tennis i 20 år og været træner i 4 år i hhv. SIF, Rudersdal Tennisklub og Birkerød Tennisklub. Jan vil primært beskæftige sig med danske reportager, portrætter og interviews – både af klubber og spillere.

I vil læse artikler fra Anders Lagerberg, der har en kandidat i idræt og har skrevet bacheloropgave om tennisservens biomekanik. Anders har arbejdet som tennistræner i flere klubber i Danmark, og har derfor både praktisk og teoretisk erfaring med især fysisk træning af tennisspillere.

Vi introducerer også ingeniøren Misha Sakharoff, der har mange års erfaring som fysiologisk mentaltræner.  Med inspiration fra kamsport og sværdkunst har han succes med at transformere tennisspillere til at performe bedre, holde fokus og koncentration, stabilisere spillet og arbejde med vejrtrækning.

Vi byder også velkommen til Kristian Asbjørn Korsgaard, der som tennisentusiast gennem 15 år, konstant har fingeren på pulsen med hvad der foregår i international tennis. Kristian interesserer sig i særlig grad for WTA-touren, men bliver ligeså gerne op de sene nattetimer, for at ajourføre sig med ATP-spillernes kampe.

Sidst får vi også glæde af Lars Ostenfeldt, der fra sidelinjen følger alt tennis med et dansk islæt. Han er selvudnævnt Frederik Løchte Nielsen-fan, er betaget af det kroatiske stortalent, Borna Coric, og har legendariske Mark Philippoussis fra Australien, som sit helt store idol.

Den massive oprustning stadfæster Tennisavisen.dk, som Danmarks foretrukne tennissite. Vi er klar til den snarlige udendørssæson, hvor der kommer endnu flere spændende aktiviteter at skrive om – ikke mindst inden for lokal dansk tennis, hvor Tennisavisen.dk vil øge sit fokus. Anders Baron tilføjer:

[quote_box_center]”Vi modtager meget positiv respons og anerkendelse i Tennisdanmark – det bekræfter os i, at vi er det digitale samlingspunkt for dansk tennis. Og med tilførelsen af 5 skribenter, kan vi opretholde den alsidige kvalitetsdækning af tennis, vores publikum efterspørger. “[/quote_box_center]

Har du spørgsmål til vores nye skribenter eller kunne du selv ønske at være skribent på Tennisavisen.dk, er du velkommen til at skrive på kontakt@tennisavisen.dk.

De nye på holdet er:

Jan Dahlmann
Skribent: Jan Dahlmann
Jan Dahlmann er professionel journalist gennem 30 år (heraf 10 år på Ritzau og 12 år på Ingeniøren). Han begyndte at spille tennis i KB midt i 90’erne, fra 2002 medlem af Birkerød Tennisklub (best.mdl. 2011-13) og fra 2014 også medlem af Rudersdal Tennisklub (best.mdl. 2015-). Har spillet holdkampe under SLTU i 5 år og været træner i 4 år for forskellige klubber i Nordsjælland.
Anders Lagerberg
Skribent: Anders Lagerberg
Anders Lagerberg er 32 år og spiller til dagligt i Kløvermarken Tennisklub. Han har en kandidat i idræt, og har været tennistræner i flere klubber i Danmark. Derudover har Anders i praksis arbejdet med fysisk træning af tennisspillere både på og udenfor banen.
Misha Sakharoff
Skribent: Misha Sakharoff
Misha Sakharoff er ingeniør som arbejder med optimering af fysiske og mentale præstationer. Via breathingfortennis.com inspirerer han med sin unikke træningsprotokol Ki-Kaizen på hjemmebanen i Hillerød Tennis Klub næsten hver morgen. Misha har succes med at transformere tennisspillere til at performe bedre, holde fokus og koncentration, stabilisere spillet samt arbejde med vejrtrækning.
Kristian Asbjørn Korsgaard
Skribent: Kristian Asbjørn Korsgaard
Kristian Asbjørn Korsgaard er 25 år og har spillet tennis i 7 år. Pt. spiller han i Hobro Tennisklub. Kristian har været tennisentusiast i snart 15 år med særlig interesse for WTA-touren. Han ser så meget tennis som muligt for at holde sig opdateret og kunne ajourføre læserne på Tennisavisen.dk.
Lars Ostenfeldt
Skribent: Lars Ostenfeldt
Lars Ostenfeldt er 25 år og har en brændende interesse for tennis. Fra sidelinjen følger han alt tennis med et dansk islæt, og er selverklæret Frederik Løchte Nielsen-fan. Lars er betaget af flere ATP-spillere og beretter gladeligt om touren. Bonusinfo om Lars er, at han har australske Mark Philippoussis som sit helt store idol.
Forrige artikelITF Antalya: Simon tror på det
Næste artikelWTA Miami: Onsdagens resultater + kommentarer
Avatar photo
Tennisavisen.dk er Danmarks største digitale tennisunivers. Vi bringer nyheder, billeder, analyser, debat og aktuelle opdateringer fra tennisverdenen – både fra Danmark og internationalt.